Josephine Benjamin klemmer et anstrengt smil ud, da Nyhedsavisen møder hende i en beskeden hytte i Nairobis slumkvarter Pumwani. Selv et lille, høfligt smil er imponerende, for Josephine har lige mistet hele sit livsgrundlag, og i en alder af 50 år er hun nu nødt til at leve af sine børns velvilje.

På den slidte røde sofa fortæller hun, hvordan hun blev offer for den voldsspiral, der har hærget Kenya, siden det omstridte præsidentvalg for en måned siden fik konflikten mellem luoer og kikuyuer til at bryde ud i lys lue.

Livsopsparing brændte

Det gik ellers lige så godt. Over mange år havde Josephine og hendes mand sparet 450.000 kenyanske shilling sammen. Det svarer til 35.000 kroner, og var nok til at købe en forretning i byen Kakameka i den nordlige del af landet og fylde den med købmandsvarer som mel og sukker. Hun drømte også om at købe en lille mølle, så de lokale kunne komme til hende for at få melet deres majs.

Men den drøm brast en nat for to uger siden.

Midt om natten begyndte et gult skær at brede sig over byen. En bande af unge fra luo-stammen havde besluttet sig for at tage hævn på byens kikuyuer ved at brænde deres huse ned. Josephine er egentlig fra luo-stammen selv, men flammer kender ikke noget til stammer, og ilden startede i naboforretningen, som tilhørte en mand fra kikuyu-stammen.

Kunne være min nabo

Da natten er ovre, er hendes livsopsparing reduceret til en bunke rygende aske.

»Vi græd og græd. For hvad kunne vi gøre? Nu er jeg færdig, tænkte jeg – den forretning skulle have været min pension. Flere andre fra min familie havde også mistet deres forretninger og deres hjem. Men jeg er på en måde heldig, for jeg kunne tage tilbage til mine børn i Nairobi. Mange af de andre er blevet hjemløse og må bo i på politistationer og skoler,« fortæller Josephine.

Hun er overbevist om, at det var lokale, der stod bag.

»De gjorde det om natten, så man ikke kunne genkende dem. Men de er helt sikkert fra byen. Det er skræmmende at tænke på, men det kunne have været en af mine naboer,« siger hun.

Præsidentens skyld

Selvom det er folk fra hendes egen stamme, der har ødelagt hendes liv, retter hun sin vrede mod kikuyu-stammen, der stadig sidder på magten i landet, selvom alt tyder på, at præsident Mwai Kibaki tabte valget 27. december til luoen Raila Odinga.

»Kikuyuerne vil ikke have demokrati. De er egoistiske og vil bare skrabe penge til sig. Jeg mener, at det er deres skyld, at det er gået så galt – altså først og fremmest deres politikere,« siger hun og skynder sig at understrege, at nogle af hendes bedste venner her i området faktisk er kikuyuer.