Beklager, at der gik lidt tidlig juleferie i min blog. Vi har haft travlt med mange ting her på Avisen.dk. Men vi er selvfølgelig slet ikke færdige med efterårssæsonen, selvom vi i søndags afsluttede Superligaen – og det på bedst tænkelige måde.

Kampen mod Celtic ligger stadig og bobler i næste uge. Og selvom spændingen som sådan er overstået, så er der stadig noget at kæmpe for. Jeg er overbevist om, at spillere, fans og alle omkring klubben brændende ønsker sig point på næste onsdag. Hvis vi får point mod Celtic, vil årets Champions League- kampagne være det bedte danske resultat i turneringen (Brøndby fik 3, AaB fik 4 point i sin tid). Og vil kunne prale med, at vi er ubesejrede i Champions League på hjemmebane. Ja, vi var til rotterne på udebane, men alt i alt kan man simpelthen ikke forlange mere af dansk klubfodbold lige nu.

Men hvis vi så småt skal lukke efterårssæsonen, så lad os lige vende Brøndbys krise. Eller rettere – lad os lade BIF hvile i fred og skrue tiden 10 år til bage. Så nu skal i høre om en krise!

Det var søndag den 24. november 1996. FCK løb fra banen efter 1-1 mod AaB. Da døren til omklædningsrummet (Ja, dengang kunne journalisterne bare vade ind i spillernes omklædningsrum efter kampen) blev åbnet lød råbet. ”Nu kommer gribbene”. Ja, måske ikke så underligt, hvis journalisterne var efter FCK. Af efterårets 18 kampe havde FCK vundet tre. En over Lyngby, en over AB og en over Hvidovre, der på denne - efterårets sidste dag – overhalede FCK, så vi lå under stregen vinteren over. (Under stregen! Og så klager I over at ligge nummer syv…). Hvad havde efteråret ellers budt på… Det sædvanlige: Direktøren Karsten Aabrink satte sig selv på bænken som assistenttræner som en grov mistillidserklæring til cheftræner Kim Brink. I mangel af angribere sendte man den 37-årige assistenttræner Michael Manniche på banen i en kamp mod Brøndby. Ekstra-Bladet kunne afsløre, at klubben var ved at fusionere med Lyngby. 3-0 nederlag på Vejle Stadion.  2-0 nederlag i Lyngby. På mere end et halvt år havde man vundet én kamp i Parken Osv. Osv. Det var et herligt efterår!

Jeg kan ikke huske så meget fra den 10 år gamle kamp mod AaB – det var efter en julefrokost med Cooligans. Men jeg har da gravet frem, at FCK blev snydt for et straffespark i 65. minut, da en AaB’er tog med hænder i straffesparksfeltet.

Han hed i øvrigt Jesper Grønkjær… Så det er for længst tilgivet.