Kaare
Sørensen skriver fra New York.
Amerika er
ikke færdig med at tælle nattens stemmer.
Men selv resultatet
i nat vil ikke give noget endeligt resultat, siger senator Hillary Clinton i en
tv-tale klokken fem om natten dansk tid.
Udtalelsen
kommer efter en nat, hvor Clinton og Obama hver har vundet adskillige delstater
– på nuværende tidspunkt seks til Clinton og otte til Barack Obama.
- Jeg vil
gerne lykkeønske Obama med sine sejre, og jeg ser frem til at fortsætte vores
kampagne, og vores debatter om hvordan vi skal efterlade dette land bedre for
de kommende generationer, sagde Hillary Clinton foran tilhængere i hendes
hovedkvarter i New York.
I den
afgørende stat Californien er stemmestederne netop lukket, men der er endnu
ingen resultater. John McCain står fortsat stærkt som republikanernes præsidentkandidat - selvom både Mike Huckabee og Mitt Romney har vundet adskillige delstater i nat.
Avisen.dk følger
valget hele natten.
