Konkurrence er godt, fordi det giver bedre kvalitet. Sådan lyder en af regeringens yndlingsformuleringer.

Jeg synes ikke altid, det er så let at genkende påstanden om, at konkurrence giver kvalitet i min hverdag som studerende. Lad mig prøve at komme med et par eksempler.

Eksempel 1: konkurrence --> dårligere kvalitet

For et par måneder siden blev biologi og geografi på Københavns Universitet blokeret af studerende, fordi en masse af deres undervisere er blevet fyret og forskellige kurser blevet nedlagt. I den forbindelse talte jeg med Troels, én af de studerende fra biologi. Jeg fortalte ham, at en af grundene til at Københavns Universitet har mistet penge, er at der er blevet taget penge fra Københavns Universitet og givet til universiteter med hurtigere studerende.

Til det svarede Troels meget præcist: ”Hvis man gerne vil have, at studerende fra KU bliver hurtigere, så er det da tosset at tage penge væk fra KU. Man skulle da tværtimod give ekstra penge, så man fx kan få et bedre studiemiljø og bedre undervisning”.

Eksempel 2: konkurrence --> dårligere kvalitet

I uddannelsesverdenen har man indført finansiering på markedsvilkår, hvor uddannelserne får penge per studerende, der består en eksamen. Det betyder, at uddannelsesstederne skal konkurrere om de samme studerende, for at de kan få økonomien til at hænge sammen.

Argumentet er, at vi kan få højere kvalitet, hvis uddannelserne er i konkurrence. Men forleden viste en rundspørge fra Jyllands-Posten, at en tredjedel af underviserne på landets universiteter har følt sig presset til at lade studerende bestå en eksamen, selvom den studerende egentlig ikke var dygtig nok (Jyllands-posten 25. marts).

Heller ikke her tyder det på, at konkurrence nødvendigvis fører til højere kvalitet. Tværtimod er eksamen ikke længere det kvalitetsstempel, den burde være.

Eksempel 3: konkurrence --> dårligere kvalitet

Endelig ringede min kammerat, Toke, der læser IT på Roskilde Universitet (RUC), ophidset til mig forleden: ”Jeg er lige stået af ved Trekroner station og er på vej til undervisning på RUC. Så hænger der fandme en gigantisk plakat med reklamer for IT-Universitetet – men må man overhovedet reklamere for andre uddannelser her?”

Toke ved, at når et andet universitet stjæler IT studerende fra RUC, så betyder det, at RUC mister penge, og hans undervisning bliver dårligere.

I 2009 brugte uddannelsesinstitutionerne 140 mio. kr. på at reklamere for sig selv i ugeblade, radio og aviser. Det er 30 % mere end i 2004 (Urban 23. februar 2010). Det er penge, der bliver taget direkte fra undervisningen, og igen må jeg sige, at det ikke ligefrem er bedre kvalitet, konkurrencen mellem uddannelserne har ført til.

Konkurrence eller samarbejde?

Konkurrence fører ikke altid til god kvalitet. Jeg er helt med på, at konkurrence nogle gange kan være nødvendigt for at sparke lidt nytænkning i gang, også i uddannelsesverdenen. Men hvis man gør konkurrence til løsningen på alt, så fører det til dårligere kvalitet, som vi ser mange steder i dag.

Derfor vil jeg slutte med en omformulering af et Lars Løkke citat fra et par år siden:

 “Religionskrigen fra 1990’erne om udlicitering er ovre, og derfor handler det nu om at få mere konkurrence på leveringen af serviceydelser,” siger Løkke Rasmussen (Dagbladet Information 25. juli 2007).

Et mere passende citat i dag ville være:

”Uddannelseskrigen fra 2000’erne er ovre, og derfor handler det nu om at få mere samarbejde på leveringen af serviceydelser” (Mikkel Zeuthen 12. april 2010, avisen.dk).