18 år i skole og så direkte ud i arbejdsløsheden, hvis du da er gået direkte fra 1.B til at aflevere specialet på uni. Dét er hvad mere end hver fjerde nyuddannet fra universiteterne oplever i øjeblikket.
Fra vi er helt små, bliver vi tudet ørerne fulde med, at vi skal tage en lang uddannelse, hvis vi vil have en sikker fremtid. Videnssamfund, konkurrencedygtighed, almen dannelse – ja ja den er god med jer. Her står vi med 20 års uddannelse i bagagen og håret solidt fast i postkassen.
Når jeg kigger mig omkring og snakker med mine studie-kammerater, kan man virkelig mærke den eksploderende arbejdsløshed. Den skaber voldsom utryghed for os, der stadig studerer, og jeg er nok ikke den eneste, der har tænkt hvad fanden skal jeg blive til? Tanken strejfer mig, om det overhovedet kan svare sig at kæmpe mig igennem tre lange studieår mere.
Ud over at utrygheden breder sig i uni-miljøet, så er arbejdsløsheden en personlig katastrofe for mange af de unge, der bliver ramt: ”Er det min skyld?” ”Kan jeg ikke bruges til noget?” og ”Hvad skal mig og min nystiftede familie leve af?”
Lang uddannelse og lang næse
Forleden talte jeg med en gammel bekendt, min navnebror Mikkel. Mikkel er 27 år og blev færdig som ingeniør i sommer og har fået afslag på afslag på afslag lige siden. Han har et fornuftigt CV med erfaring fra relevante studiejobs, han har læst et naturvidenskabeligt fag, han har fine karakterer og har ikke sumpet rundt i specialet. Han har med andre ord gjort alt hvad han ’burde’, men står alligevel tilbage med en lang uddannelse og en endnu længere næse. ”Der er ikke meget fremtidsperspektiv her” sagde han til mig og snakkede lidt løst om at prøve lykken i England.
Den eksploderende arbejdsløshed for nyuddannede er ikke kun en katastrofe for dem det rammer. Det er også en sindssyg dårlig udnyttelse af samfundets ressourcer! Hvis ledigheden ikke skal bide sig fast, skal samfundet tage ansvar og skabe arbejdspladser hurtigst mulig efter endt uddannelse.
Hvorfor lader vi ikke Mikkel tage dagpengesatsen med ud på arbejdsmarkedet, så interesserede men hårdt pressede virksomheder, bare skal supplere op til normal løn? Jeg er sikker på Mikkel ville kunne tilføre ny viden og selv lægge grunden til øget vækst i en virksomhed eller innovation i det offentlige.
Hvorfor smider vi ikke penge efter en trainee-ordning, hvor relevant opkvalificering kan kombineres med lønstøttejobs i en periode?
Hvorfor tilbyder vi ikke Mikkel og andre, som forgæves har jagtet rundt efter jobs (der ikke findes), tage et par ekstra fag på universitetet med SU støtte, så de kan matche eventuel efterspørgsel på arbejdskraft?
Jeg er helt sikker på, at der er brug for højtuddannede i Danmark, hvis vi skal fremtidssikre vores velfærdssamfund. Vi har ikke råd til at tabe hele årgange på gulvet. Og det er nu der skal gøres noget, hvis ikke unge nyuddannede skal hænge fast i den umenneskelige arbejdsløshed.