Jeg har det i det store hele rigtigt godt - jeg er så heldig at være født i et land, hvor vi tager godt hånd om hinanden. Hvor vi i det store hele har ytringsfrihed og hvor vi hjælper de svage i samfundet, så meget vi kan og orker.
Hvor vi ikke bliver stenet, fordi vi ikke lige kan finde ud af at leve i det samme parforhold hele livet. Hvor vores børn kan komme i dagpleje, børnehave, skole, på gymnasie og uni - hvis det er det de vil.
Hvor vi ikke skal frygte at snart falder der en bombe - eller en tsunami eller orkan bryder løs.
Vi har et stort overskud - og vi kan hjælpe de fattige lande.
Vi tager gerne imod mennesker fra andre lande - og hjælper dem alt vi kan. Vi støtter dem i deres forskellige overbevisninger. Vi er åbne overfor andre religioner.
Vi sætter grænser - og flytter dem også. Vi holder på vores gamle flag, mønt og krone.
Jeg har været så priviligeret at vokse op i en familie med 4 ældre brødre - desværre døde den ene året før jeg blev født - men han var der altid alligevel. Jeg husker at jeg ofte legede med ham under det store spisebord i stuen.
Jeg var så priviligeret at være fars prinsesse og farmors lille heks.
Desværre døde min famor af kræft da jeg var seks. Og min far døde af kræft da jeg var 22.
Mine andre bedsteforældre har jeg desværre aldrig kendt. Men mine brødre har ofte fortalt om dem.
Mine forældre holdt meget af at rejse - og tog mig altid med - for hvem skulle passe mig ?
Jeg kom først i skole da jeg var 11. Hvorfor ? Aner det ikke...
Men jeg ved at jeg var meget dum i skolen - og et år ældre end de andre.
Vi flyttede meget rundt - for far havde arbejde forskellige steder og vi blev nødt til at rejse med ham. Jeg har regnet ud at jeg i løbet af mine 46 år har boet 35 forskellige steder.
Jeg har set en stor del af verden - nord og syd - og Thailand.
Jeg er startet på en del uddannelser - men har ikke kunnet finde ud af at gøre noget til ende. Hvorfor ? Jeg tænker at alkoholen og depressionen spændte ben for mig mange gange.
Jeg har to dejlige sønner på henhv. 12 og 17½. De klarer sig ok. Min yngste søn bor hos sin far, som fik forældremyndigheden over ham for 7 år siden. Min søn er hjemme hver anden weekend og hveranden skoleferie. Min ældste søn er flyttet hjem igen efter at have været på efterskole i 2½ år.
Jeg stoppede mit alkoholforbrug og min "selvmedicinering" på min fødselsdag i 2004. I 2005 blev jeg førtidspensioneret. Jeg føler mig meget priviligeret.
Så du vil måske spørge hvorfor jeg stiller krav om bedre vilkår for sindslidende, når jeg nu har det så godt ? Og det kan jeg godt forstå at du måske ikke forstår. Det vil jeg ikke kommentere yderligere.
For jeg kan vel ikke kræve at få det bedre end jeg allerede har det, når jeg ikke yder noget til samfundet - jeg betaler min skat og alle de penge jeg får hver måned ryger lige tilbage til samfundet igen.
Ja - vi har tag over hovedet - tøj på kroppen og mad på bordet hver dag. Mine børn går i skole og kommer i bad. Jeg køber for det meste mit tøj i genbrugsforretninger eller syer det selv.
Nogle gange spiser vi havregryn til aften også. Sidste år sparede jeg 4000 kw/t. Og fik sparet sammen til en knallert til min søn. Jeg betaler selvfølgel