Det kunne være gået grueligt galt, da en nybagt mor efter et akut kejsersnit fik udleveret medicin til at sænke blodtrykket.

Kvinden forstod ikke, at medicinen var livsvigtig, og derfor tog hun den ikke. Heldigvis slap hun fra episoden uden mén, men det er ikke sikkert, at det går sådan en anden gang, patient og personale misforstår hinanden på sygehuset. Her er sprogproblemerne nemlig så massive, at Sundhedsstyrelsen nu slår alarm. 

- Heldigvis er der ingen af de til­fælde, vi har fundet, som har kostet liv, men det kunne desværre sagtens ske, siger lægelig konsulent Søren Klebak fra Sundhedsstyrelsen, til Jyllands-Posten.

Styrelsen har undersøgt sprogproblemerne, og der er nok at tage fat på. Problemerne rammer både den egentlige behandling, men gennemgangen har også afsløret eksempler på, at det kan være svært at identificere patienten og vide, at det er den rette, som er på operationsbordet.

- Samtidig kan der være problemer med at forklare en fremmedsproget patient, som ikke forstår dansk, hvordan vedkommende skal leve videre med f.eks. sukkersyge eller hjerteproblemer, så tilstanden ikke forværres, siger Søren Klebak til Jyllands-Posten.

Styrelsen forslår derfor, at tolke i langt højere grad end hidtil bliver tilkaldt, når sproget driller. 

- Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om ressourcer, men mere at det kan være besværligt at få fat i en tolk, og så prøver man, om det ikke går med tegn og fagter. Men det er farligt, siger Søren Klebak.

Formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) siger, at der allerede bliver brugt mange tolke, men lover, at problemerne vil blive taget alvorligt.

- Der må ikke ske den slags misforståelser, som kan undgås, og den nye analyse er jo anledning til at fokusere yderligere på at få fat i en tolk, når det kniber med forståelsen. Jeg synes ellers, vi bruger tolke i stor stil, siger han til Jyllands-Posten.