Jeg er begyndt at køre med cykelhjelm. Jep.

Ved ikke, om jeg bare er blevet gammel. Og om fornuften derfor følger med. Burde nemlig have sprunget ud i det noget før.

Mistede veninde i 9. klasse. Hun blev kørt ned. Blev dagen efter erklæret hjernedød som følge af to kraniebrud. Hvis hun havde haft hjelm på, så havde hun stadig levet.

Har dog i mange år hørt til kategorien mennesker, som mener, at cykelhjelm er lig med nørderi. For hvem kan ikke huske (stakkels) Poul Nyrup, der blev genstand for ganske meget hån, da han iførte sig en af slagsen.

Og har da også skubbet tanke om denne forholdsvist knap så flatterende men om end meget billige livsforsikring langt væk, da tanken om fladt hår frem for flagrende hestehale ikke var særlig tiltalende.

Men læste forleden dag, at 40 cyklister sidste år blev dræbt i trafikken. Halvdelen havde overlevet med hjelm. Og så er det som om, at hjelmens sex-faktor stiger en smule, ikk? Man får nemlig også fladt hår af at ligge i en kiste. Har jeg hørt.

Mente dog, at mission kun kunne fuldføres, hvis kæreste ikke fandt mig direkte grim med en af slagsen. Og fik derfor overtalt ham til at iføre sig en. Det var han frisk på.

Købte derefter selv en af den helt moderne slags, der ligner mellemting mellem æggeskal og militærhjelm.

Fandt så mig selv trone ned af Vesterbrogade og lagde pludselig mærke til, hvor mange unge smukke kvinder, der havde valgt selvsamme løsning. Følte mig hurtigt ganske lækker med hjelm på hovedet og tænkte, jeg burde opbygge mig lager i forskellige farver, der matcher tøjet.

Og ved I hvad? Indtil videre er der ikke nogen, der har kigget mærkeligt på mig. Tværtimod. Bilder faktisk mig selv ind, at nyvundne fornuft skaber respekt. Eller også er folk simpelthen, ja, ligeglade.

Ekstra bonus kom, da jeg blev stoppet af sød politimand for at køre uden lys på. Lod mig slippe for bøde på grund af livsforsikring på hovedet.

Og så er de 400 kroner jo godt givet ud.