Jep. Jeg er gravid. Så meget, at jeg skal være mor til januar. Det er fantastisk, overvældende, lykkefremkaldende og, ja, selvfølgelig også en smule skræmmende.

Skrev for noget tid siden om at flytte sammen. Frygtede lidt, at tingene gik så stærkt, og at kæreste ville ende med at løbe skrigende bort. Kort tid efter blev jeg gravid.

Og han er her sgu’ stadig!

Men, indrømmet, da de to streger viste sig på testen, så ændrede forhold sig også.

Ikke til det værre. Tværtimod. Har nemlig for alvor fundet ud af, hvorfor jeg blev og er så forelsket.

For nu skal kæreste og jeg ikke kun være forelskede og kærester – nu skal vi være forældre. Og jeg er ikke længere sorgløs kæreste – jeg er OGSÅ ængstelig, neurotisk, hormonfyldt kvinde med krop, der efterhånden har ændret sig dramatisk. Er blevet noget tykkere og har groet pels på maven, hvilket han bare synes er sødt. Brysterne er vokset et par størrelser, hvilket han synes er, ja, lækkert.

Og så er der humøret, som svinger op og ned, så jeg ikke engang selv kan finde hoved og hale i, hvad det egentlig er, jeg flipper over, når jeg flipper. Hvilket han nok ikke synes er sødt og lækkert, men har lært at lukke ørene for og grine ad.

Og tænk – han elsker mig stadig. Det kræver sin mand.

Men også sin kvinde.

For mindre end et år siden rendte jeg jo rundt i dybt forvirrende singletilværelse. Og nu sidder jeg med tyk mave og skal være M.O.R.

Er mentalt parat og har været det længe. Men må da indrømme, at forventningerne til netop denne bedrift var neddroslet en smule. Kom da også som stor overraskelse, da testen viste positiv. Og måtte lige synke en gang eller to.

For det første røg cigaretterne. Så røg alkoholen. Så røg de sene aftentimer og lysten til overhovedet at feste, fordi det bare ikke er nær så sjovt med et glas vand i hånden.

Skal også vænne mig til, at mave er blevet offentligt eje, og at folk ikke længere spørger til MIG – men til DEN.

Men skulle jeg overhovedet have haft den mindste tvivl på noget tidspunkt, så forsvandt den med det samme, da vi første gang så et blinkende hjerte på scanningsskærmen og nogle uger senere et rigtigt menneske.

Så velkommen til en ny start og en ny etape af hvad, der vist nok kaldes mit liv.