Har besluttet mig for at flytte sammen med kæreste.

Eller, er faktisk fælles beslutning, fordi vi er så vanvittig forelskede i hinanden.

Men har kun kendt hinanden i fire måneder, ja faktisk ikke engang fire måneder. Og jeg har derfor været lettere umulig de sidste par dage.

Er nemlig en lille smule bange for, at det hele går lidt for stærkt.

Altså for ham.

Ved jo godt, at det er det her vi begge vil, men får af og til billede i hoved af kæreste, der løber skrigende ud af døren.

Og det vil jeg helst ikke have.

Tænker derfor på, om man godt kan gå lidt for hurtigt frem nogle gange? Om det i virkeligheden er bedre at vente, lære hinanden af kende og først tage de store skridt, når man er sikker? Altså helt sikker?

Men hvornår er man det? Der er jo mennesker, der bliver skilt efter 30 år ægteskab.

For der findes jo ingen garantier – og da slet ikke i kærlighed. Det kender jeg alt til.

Kæreste og jeg er også sammen hver nat. Og vil bare være mere praktisk at bo under samme tag, så jeg ikke konstant render rundt med meget stor taske over skulderen.

Hvilket er den praktiske grund.

Bliver 30 næste gang, så sammenligningsgrundlaget når det kommer til mænd er pænt stort. Har trods alt datet passende mængde af knapt så fantastiske mænd. – og vil derfor ikke spilde et eneste sekund med en fantastisk en af slagsen.

Det er den helt rigtige grund – og vel egentlig en ganske ok en af slagsen, ikk?

 - Og så må det vel gå, som det går……