Er det ok at flirte med en anden, hvis man har en kæreste? Det har jeg tænkt meget over de seneste par dage. For jeg er flere gange i nyt singleliv blevet flirtet med af fyre, som ganske langt inde i flirten har måtte erkende, at de er optaget til anden side. En er endda gift. Jeg har forsøgt at sætte bremsen i, fordi jeg har prøvet at sætte mig i kvindens sted og tænkt, at hvis min kæreste (hvis jeg havde en) flirtede ved siden af, så ville jeg ønske, at andre kvinder gjorde det samme.
Nu er jeg jo ganske nem at flirte med - fordi jeg er single og åben for masser af flirt. Og det har da været svært at skulle være den, der lukker døren, når meget dejlig mand sidder og smiler sødt, overdænger en med komplimenter (bla bla bla) og nusser en blidt på armen. Især når man hver nat falder i søvn alene og ganske meget savner, at den anden side i meeeget stor dobbeltseng er fyldt ud.
En af mine veninder har et forhold til en gift mand. De er meget forelskede i hinanden, og han har sagt, at han går fra konen. Jeg vælger at tro på, at det er rigtigt, fordi jeg virkelig ønsker for min elskede veninde, at hun bliver lykkelig. Men det er jo ikke til at vide. Og i virkeligheden burde han måske have forladt konen først og derefter indledt forhold til veninde.
Det samme med gift mand, som indimellem sender søde beskeder i min retning. Jeg ved, at han aldrig forlader sin kone, og derfor har jeg valgt indtil videre at gemme ham godt væk i min bevidsthed. Men tro mig, det er svært.
For der sidder en lille djævel på min skulder og siger, at det jo ikke er mit ansvar. Det er hans. Men det synes jeg ikke, er helt rigtigt. For hvis jeg giver efter, så ved jeg, at han vil gå skridtet videre og rent faktisk være sin kone utro. Og jeg vil altså ikke være meddelagtig i at smadre et helt familieliv. Det vil jeg simpelthen ikke kunne have på min samvittighed. Og hvis han kan gøre det mod hende, så kan han vel også gøre det mod mig. Ja, så VIL han gøre det mod mig - når det en dag bliver hverdag.
For nok er græsset grønnere på den anden side, men det visner også derovre en dag.
Men hvor går grænsen mellem flirt og utroskab. Er der overhovedet nogen? Og hvor meget kan man som singlekvinde tillade sig at spille med?
Og er vi mennesker overhovedet skabt til at leve monogamt?