Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ungdommen har sejret sig selv ihjel

26. januar 2007 12:54
Visninger  [10122 ]   Debat  [17 ]

     

I højere grad end nogensinde før er vores kultur blevet til en ungdomskultur.

    

Alle følger den ungdommelige mode. Alle stræber efter den ungdommelige krop. Alle ønsker sig et ungdommeligt sind. Før drømte menneskene om at bade i ungdommens kilde – nu gør de det!  

   

Hvis det er sandt, at vi lever i et ”faderløst samfund”, sådan som historikeren Henrik Jensen for nyligt har hævdet, så er det ikke fordi vore autoritære fædre er blevet til pylrende mødre, men fordi de aldrig er blevet voksne. For ligesom resten af samfundet er vor tids fædre mere unge end voksne – både fordi de gerne vil være det, og fordi samfundsudviklingen nøder dem til det.

     

Den samfundsbetingede ungdom

   

For 100 år siden gav fædre endnu deres tilkæmpede viden og opsparede erfaringer videre til deres sønner. I dag er begge dele forældede, inden de får set sig om. På grund af den øgede hastighed indenfor den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, overskrides udløbsdatoen for enhver viden og enhver erfaring hurtigere end nogensinde før.

   

Som følge heraf må vi sidde på skolebænken hele livet for overhovedet at kunne følge med. Med andre ord hensætter selve samfundsudviklingen os i en tilstand, som før var forbeholdt de unge: Den ustoppelige acceleration gør os alle til uerfarne skoleelever, der aldrig når frem til den tilstand af autoritativ voksenhed, som fædre smykkede sig med i gamle dage.

   

Den ideologiske ungdom

   

Dertil kommer, at ungdom i dag er blevet en ideologi. BR kan ikke længere sælge legetøj til piger, der er fyldt 9 år. De vil hellere være unge end børn. H&M sælger stadig tøj til folk over 50. De betragter sig selv som unge og ikke som gamle.

   

I dag skal politikere ikke ligne gamle vismænd med langt skæg, men tjekkede typer med tidssvarende briller. De skal ikke demonstrere, at de emmer af erfaring eller oser af indsigt, men at de er oppe på beatet og kan følge med.

   

Vi lever - med andre ord - i den totale juveniliserings tidsalder. Ungdommen breder sig i alle retninger, fordi vores forhold til ungdom er blevet ideologisk: Vi betragter ungdommen som smuk, cool, dynamisk, mobil, kreativ, produktiv, forandrende, attraktiv. Børn bildes ind, at det er sejt at være ung. Gamle betragter det som en dyd at holde sig ung.

   

Harmløs ungdom

   

Fordi den infektiøse ungdomsfeber er sprunget fra individ til individ og således har smittet hele samfundet, har den mistet sin farlighed. Når alle lider af samme feber, holder man op med at være bange for den. Derfor er intet mere harmløst i dag end ungdommen.

   

Da Rock & Roll kom på banen i 1950erne, og ungdomskulturen blev et massefænomen, var den en protest mod fædrene, mod autoriteterne, mod traditionen. Da LSD gjorde sit indtog blev det en del af selve definitionen på ungdommen, at den ville omstyrte alle gældende værdier.

     

Men i løbet af de senere årtier har ungdomskulturen fået så meget vind i sejlene, at den ikke længere er en subkultur, men den dominerende kultur. På mindre end 50 år har ungdommen sejret sig selv ihjel. Nu, hvor hele kulturen er blevet én stor ungdomskultur, eksisterer der ikke længere nogen modsætning, ungdommen kan kæmpe imod.

    

Romantisk protest

   

Derfor forekommer protesten nu kun i romantiske versioner. Dem, der i dag – med hænderne fulde af brosten og malerbomber – udgiver sig for at være ungdomskulturens fanebærere, er intet andet end nostalgiske romantikere, der fortvivlet forsøger at holde fast i en forældet forestilling om, at ungdomskultur er subkultur.  

   

For dem er selve protesten det væsentlige (sagen kan altid skiftes ud). For det er protesten, den romantiske drøm om ungdommens oprør er knyttet til. I dag holdes denne drøm i live af en lille fraktion af velbeskyttede, forkælede teenagere i et verdens rigeste lande højt mod nord.

    

I et historisk perspektiv er det ikke kun ynkeligt, men også absurd, at kæmpe for et ungdomshus, når hele samfundets bygning for længst er blevet til ét stort ungdomshus. I dag bebos dette hus af evigt unge i alle aldre. De fleste svømmer i penge, men de nægter at dele dem med romantikere, der minder dem om, at de selv engang var så unge, at de ikke behøvede at spille unge.

   

Del på Facebook
26.01-2007 | 14:44 af Peter Madsen
Fedt indlæg!

Og godt at se at du er tilbage igen, Dennis Meyhoff Brink! Der er sgu bare mere gods i dine indlæg. Bliv ved med det!
 
27.01-2007 | 18:33 af Dennis Meyhoff
@ Peter Madsen

Tak for ros. Det er rart at se, at der findes begejstrede læsere derude.

@ Pia

Interessant henvisning. Jeg bringer lige et citat fra interviewet med Jarvis Cocker:

»Jeg tror aldrig, jeg bliver voksen. Det er ikke noget, jeg er stolt af, men det er noget, jeg bliver nødt til at indse. Jeg bliver aldrig en ordentlig, moden voksen, som altid har mønter til parkeringsautomaten og kender navnene på træerne, når han tager sin søn med på en gåtur i skoven«.

@ Svinestien

Tak for din kommentar. Tankevækkende, at forestille sig en revolution udført af tandløse oldinge :-) Men hvis der en dag er nogen, der for alvor protesterer imod den voksende materialisme, så er det måske slet ikke så usandsynligt, at det skulle komme fra de gamle unge ...
 
 
28.01-2007 | 01:48 af Dennis Meyhoff
Du mener vel, at vi alle er harmløse unge ...
 
 
29.01-2007 | 09:47 af Jesper Horn Møller
 
 
29.01-2007 | 21:11 af Dennis Meyhoff
Hej Prohest

Tak for din kommentar! Det er virkelig rart at vide, at det man skriver kan ramme og vække tanker!

Du har nok ret i, at vi er mindre familiære og mere egoistiske - eller mindre symbiotiske og mere individualistiske - end før.

Det tror jeg hænger sammen med, at vi i dag betragter vore liv som en mangfoldighed af projekter (vi vil være mange ting på én gang) - og ikke som ét projekt (som at være familiefar).
 
 
29.01-2007 | 21:12 af Dennis Meyhoff
Hej Peter
Tak for din kommentar!
Der er da uden tvivl meget godt i al den ungdom, men der er - efter min mening - altid grund til at være mistænksom, når alle springer på samme tog. Det danner konformitet, og så er det ofte mere frugtbart - og interessant - at gå i den anden retning.
Desuden er udviklinger aldrig kun gode eller dårlige, men - stort set - altid begge dele. Derfor kan vi sagtens miste noget værdifuldt, SELVOM vi er inde i en positiv udvikling: f.eks. alle kvaliteterne ved at være voksen...
 
 
30.01-2007 | 11:39 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
30.01-2007 | 18:14 af Dennis Meyhoff
Hej Markus
Tak for din kommentar!
Du kan nok have ret i, at jeg godt kunne have været noget grovere. Jeg synes nu egentlig, at jeg BÅDE er ude med riven efter ungdomshusets brugere OG de "gamle unge"...
Men ok, det kan godt være at de sidstnævnte ikke blev strøget hårdt nok imod deres tranplanterede hårpragt :-)
 
 
11.02-2007 | 15:33 af Dennis Meyhoff
Hej Torben M.

Det glæder mig, at du synes om mine indlæg!

Du har naturligvis ret i, at vi kun er unge én gang i livet. Men vi er jo også kun gamle én gang i livet. Så om man hylder den ene eller anden menneskealder har vel ikke så meget med dens engangskarakter at gøre ...

I næsten alle kulturer har mennesker gennem årtusinder æret og hyldet ældre mænd. Det er unægteligt "elitært og indskrænket", som du siger. For de var uden tvivl udstyret med en bizar og ofte ufortjent autoritet.

Men det er da også tankevækkende, at vi - i løbet af blot 50 år! - ikke bare er kommet af med en ældgammel myte om, at de ældste skulle være de bedste, men har vendt den på hovedet, så alle nu tilbeder ungdommen i stedet for alderdommen. Nicht wahr?
 
 
24.02-2007 | 22:04 af Dennis Meyhoff
Hej og tak for din kommentar.
Lad mig svare på dine spørgsmål i den rækkefølge, du stiller dem:
Forkælelse avler sine egne problemer - det ophæver ikke blot kriminalitet men skaber også kriminalitet. Det kan du læse mere om her:
http://avisen.dk/blogs/meyhoff/Velf_E600_rd-g_F800_r-danskerne-kriminelle-201106.aspx
Jeg kan ikke se, hvad antallet af ungdomshuse har at gøre med kampenes aktualitet eller mangel på samme. Det er vel ret beset to forskellige ting ...?
Og nej, jeg mener selvfølgelig ikke at samfundets bygning er blevet ét stort ungdomshus, blot fordi der er Fætter BR butikker rundt omkring, men af alle de grunde jeg angiver i mit indlæg.
Nedladende, fjendske og hadefulde kommentarer kan ifølge alle erfaringer forekomme i ungdomshuse såvel som i alderdomshjem.
Og ja, jeg har da været til koncert i ungdomshuset flere gange. Men jeg er nu ret sikker på, at det ikke var derfor Sort Sol, Björk osv. blev til noget.
 
 
07.03-2007 | 11:26 af Søren Svendsen
Kære Dennis Meyhoff Brink

Interessant analyse og velargumenterede.

Men synes du mangler nogle nuancer i forbindelse med en eksempelvis historisk kontekst. Eksempelvis levealder osv osv. Og du er rimeligt hård i din konklusion og umiddelbart vil jeg kritisere dig for at "erklære historien død". Altså din konklusion om at der ikke for de "unge" er mere at kæmpe imod. Som du selv siger er "ung" foranderligt, så hvad der kommer er svært at sige :-) angående ungdomsoprør kan sådanne måske efterhånden forestilles at tage andre former end det mere håndterlige med en masse vrede mennesker på en gade.

En idealisering af ungdommen er vist heller ikke en historisk nyhed. Og der har igennem historien været en idealisering af ungdommen på mange niveauer. Der eksisterede den samme "hype" om unge intellektulle/kulturelle genier/"opfindere" som der altid har eksisteret. Omkring "respekten" for de ældre, så ser jeg ikke at den har ændret sig betydeligt.

Hvad er din forståelse af begrebet ungdom egentlig?

Vh.

Søren Svendsen
 
 
07.03-2007 | 11:31 af Dennis Meyhoff
Hej Cecilie

Jotak, enig! I dag består sand protest NETOP i at stikke ungdommen op i røven (undskyld udtrykket!), hvilket hverken de protesterende teenagerne eller deres understøttende forældre lader til at have opdaget.

Den interessantere, ikke-romantiske protest uden hætte, som du taler for, hvis jeg forstår dig ret, er ikke kun mindre overfladisk, men også mindre mediegejl.

Mange små forrykkelser i (selv-)forståelsen er reelt langt mere samfundsomstyrtende end store, spektakulære gadekampe/nedrivninger.

Alternativet er: Mikroskopiske omstyrtningsbegivenheder eller makroskopiske mediebegivenheder.
 
 
07.03-2007 | 11:50 af Dennis Meyhoff
Hej Søren Svendsen
Tak for din kommentar!
Lad mig først lige præcisere mit historiske perspektiv: Ungdommen - forstået som noget der har sin egen kultur (musik, tøj, værdier, livsstil osv.) - har ikke altid eksisteret! Den er en af det 20. århundredes opfindelser.
Ligesom eksempelvis Philippe Ariès (L Enfant et la Vie familiale sous l Ancien Régime) har vist, at opfindelsen af barndommen fandt sted det 18. århundrede, kan man vise, at opfindelsen af ungdommen finder sted i det 20. I begyndelsen af århundredet opstår de første ungdomsbevægelser og efter 2. Verdenskrig bliver ungdom en massefænomen.  
Hvad angår "historiens afslutning", så mener jeg faktisk, at historien om ungdommens oprør - og opgør - med de voksne er ovre. Det, der er tilbage, er romantiske rester, der - med støtte fra deres egne forældre! - kæmper imod borgerlig pænhed og liberal-kapitalistiske værdier, ikke imod den fædrende generation som sådan.  
Modstand imod "det bestående", som det hedder på gammelmarxistisk, findes i dag helt andre steder, jvf. Cecilies kommentar og mit svar.
 
 
07.03-2007 | 12:30 af Dennis Meyhoff
Og ja, ok, jeg er måske nok lidt "hård" til sidst, men der skal jo også noget til at lokke jer debattører ud af busken :-)
 
 
07.03-2007 | 14:23 af Søren Svendsen
Kære Dennis Meyhoff Brink

Nuvel, tror jeg misforstod dig lidt. Troede, jf. et senere indlæg, at du også forholdt til andre "modstande mod det bestående" igennem historien. Men hvis vi kun kigger på "ungdomsoprørerne" i den sidste halvdel af det 20 århundrede, så vil jeg dog gerne give dig ret i at der ikke ser ud til at være meget tilbage, men...  Derfor er det jo ikke til at afvise at der skal dukke nye ting op. De tidligere ungdomsoprør har jo egentlig ikke alle været over en bred kam, men har været omdrejet en del af ungdommen, ganske vidst til tider en stor del :-). Det er vel først med de historiske briller at vi endeligt kan konstatere om vi har haft gang i et ungdomsoprør eller ej. Hvad er omfanget førend at vi har at tale om et ungdomsoprør?

Jeg vil give dig ret i at grundet "hastigheden" og de nye måder at kommunikere kan udvande eventuelle oprørske tendenser.

Vh.

Søren Svendsen
 
 
10.03-2007 | 23:29 af Dennis Meyhoff
Hej Søren

Du har selvfølgelig ret i, at nye hændelser altid kan indtræffe. Men hvis der skulle komme noget indenfor de næste 50 år, som med nogen rimelighed skulle kunne betegnes som et "oprør", så kan det næppe blive et "ungdomsoprør" i traditionel forstand.

Ret beset forekommer der allerede små "mini-oprør" imod materialisme, imod høje hastigheder, imod kønstænkning osv. rundt omkring i verden - både i religiøse sekter, i alternative samfund, og på det individuelle plan.  

Den slags kan jeg bedre forestille mig en dag skulle kunne vokse magthaverne over hovedet, end at jeg kan forestille mig, at et ungdomsoprør skulle kunne stables på benene midt i en altomfavnende ungdomskultur.

Indtil videre har vi ikke haft andet end en smule optøjer omkring et klubhus. Der er intet over det, der lugter af ungdomsoprør.
 
 
12.03-2007 | 12:49 af Søren Svendsen
Kære Dennis Meyhoff Brink

For også at tage tråden op fra David Trads blog fra dags dato og andre blogs med lignende temaer, så kunne man da godt forestille sig at der kunne udvikle sig en modvilje mod et samfund der har opnået mere ensrettet værdier og hvor de ledende (symbolsk "de ældre", "forældrene" eller lign) er med til at skabe denne mainstream-førelse af samfundet (for eksempel en model af det man i dag omtaler ungdommens værder som jf. din blog) og det således resultere i et "oprør", endda et "ungdomsoprør".

Vh.

Søren Svendsen
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Dennis Meyhoff

Dennis Meyhoff Brink er Danmarks eneste forsker i religionssatire og desuden en passioneret debattør. Han har sit daglige virke ved Københavns Universitet og en fortid som konsulent i kommunikationsbranchen.

Samtidsdiagnosen stiller skarpt på vor tids tendenser og behandler alt fra fedmeepidemier til religioner, der går igen.

Indlæg | 24 | 100.494 | 277
Siden | 21. oktober 2006 09:59
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites