Der kan ikke være nogen tvivl længere: Nyhedsavisen er den bedste af de nye gratisaviser. Den har en glimrende dækning af nyhedsstoffet og har ofte været med til at sætte den politiske dagsorden. Men i skarp kontrast hertil står avisens dækning af kulturstoffet. Den er grundlæggende uambitiøs og har – mig bekendt – endnu aldrig har sat nogen dagsorden noget sted.

Mens David Trads bliver inviteret til at deltage i tv-udsendelser som Deadline og Chefredaktørernes klub, bliver ingen af Nyhedsavisens kulturjournalister inviteret til at deltage i f.eks. Smagsdommerne. Det er sigende! For mens Nyhedsavisen tydeligvis udfordrer Politiken, Berlingske Tidende, Jyllandsposten osv. på nyhedsfronten, er der tilsyneladende ingen, der føler sig udfordret på kulturfronten.    

Mon ikke det skyldes, at meget af det, Nyhedsavisen præsenterer under overskriften ”kultur”, i virkeligheden mest handler om kendisser, popmusik og underholdningsfilm? Den slags er fint nok for mange - men utilstrækkeligt for mindst lige så mange. Der skal uden tvivl mere til, hvis avisen skal nå det erklærede mål på en million læsere.

Kultur er et massefænomen

Interessen for kultur er ikke længere forbeholdt en lille elite. Bogsalget slår nye rekorder år efter år: Trods nye elektroniske medier og permanent høj bogmoms er bogsalget steget 25 % de sidste 10 år. Selv de ellers så støvede museer melder om flere besøgende: Både dér hvor man nu har fri entre, og dér hvor man stadig betaler, stiger antallet af besøgende.

Som man kan læse i Klaus Bruhn Jensens Dansk mediehistorie (bind 3 og 4), har interessen for kultur faktisk været støt stigende siden 1960. Trods mindre svingninger er den generelle tendens, at jo rigere vi bliver, desto mere tid - og desto flere penge - bruger vi på kultur.

Danskere køber flere bøger og går oftere på biblioteket end i gamle dage; de går mere i teatret og oftere til klassiske koncerter end tidligere; de besøger flere kunstudstillinger og flere kultursider på internettet end nogensinde før. Det eneste kulturforbrug, der har været støt faldende igennem mange år, er - ja, avislæsning.

Vor tids kulturforbrugere

Det har mange årsager. Jeg skal her nøjes med at påpege tre, som alle er indirekte forbundne med den øgede velstand. For det første har flere end nogensinde før opnået et højt uddannelsesniveau. Langt de fleste tager en gymnasial uddannelse, og universiteterne er ikke længere snævre elfenbenstårne men brede masseuniversiteter. Ikke mindst humaniora – hvor man jo studerer kultur – er vokset eksplosivt i de senere årtier.

For det andet eksisterer der i mange befokningsgrupper et udpræget ideal om alsidighed. De snæversynede specialisters tid er forbi. I dag ønsker de fleste at holde sig orienterede på mange områder. Juristen anser det for en dyd at vide noget om kunst. Tandlægen sluger biografier i sin fritid. Direktøren skimmer avisanmeldelser for at holde sig up to date.

For det tredje har vi en voksende gruppe af ældre, der har masser af fritid, som de hellere end gerne investerer i kultur. Ældre går på aftenskoler og folkeuniversiteter som aldrig før. De går til foredrag og koncerter. De hører P1 og læser kultursektioner. Det gælder ikke mindst dem, der bor i byerne, hvor Nyhedsavisen udkommer.

Kultur giver mening

Det er ikke kun snobber, der interesserer sig for kultur. For mange er kultur noget, der tilfører livet et indhold, en kvalitet eller en mening - noget der tilsyneladende efterspørges i stadig stigende grad. Nogle søger livsindhold i forbrugsfesten. Andre søger det i religionerne. De fleste finder det i kulturen.

Selvom vor tid på mange måder er materialistisk, så er den også i høj grad post-materialistisk. Når alle behov er indfriet og ingen krise kradser, så får værdier som indsigt, forståelse, selvrefleksion og selvrealisering større vægt. Det, man i gamle dage højtideligt kaldte dannelse, oplever i dag en højkonjunktur under nye navne. Efterspørgslen imødekommes med kultur.     

Derfor kan Nyhedsavisen næppe ignorere den støt voksende gruppe af kulturinteresserede læsere, hvis den vil være en langtidsholdbar løsning for en million mennesker. Uden en ambitiøs kultursektion vil der være mange, avisen aldrig kan få overbevist om sine fortræffeligheder (uanset hvor godt nyhedsstoffet er). Store læsergrupper vil afvise avisen, fordi de synes, kulturen bliver reduceret til underholdning.

Læsernes nådesløse dom

I dag har almindelige kulturforbrugere ikke noget problem med, at kultur befinder sig side om side med underholdning. Den holdning fandtes måske nok for 20 år siden, men i dag er den død. Til gengæld har mange en tendens til at anse en avis uden en nogenlunde interessant kultursektion for at være under deres niveau. Mange affærdiger Nyhedsavisen som helhed, fordi den mangler relevant kulturstof.

Det er synd og skam for både avisen og læserne! For begge parter ville uden tvivl kunne have stor glæde af en nyhedsavis, der – med en mere ambitiøs dækning af kulturstoffet – lagde yderligere afstand til de andre gratisaviser og derved blev et sandt alternativ til betalingsaviserne. Det kunne blive en avis, der ikke blot gengav vigtige informationer, men også videregav interessante erfaringer.