Efter mordforsøget på Kurt Westergaard står politikere i kø for at udvise handlekraft. Ingen tør indrømme, at der ikke findes nogen vej uden om terror i dagens Danmark.
Efter mordforsøget på Kurt Westergaard forsøger vore politikere som sædvanlig at overgå hinanden med forbud og stramninger. Men det er naivt at tro, at man kan komme terror til livs ved at forbyde terrorsurfing på internettet (SF) eller stramme integrationspolitikken til kvælningspunktet (DF).
Politikernes foretagsomhed har primært en psykologisk virkning: Det virker beroligende, når man gør noget for at modvirke et problem – og det fritager os fra at se virkeligheden i øjnene og erkende, at der ikke findes nogen vej uden om terror i dagens Danmark.
Desperat politik
De politiske forslag fra både højre og venstre er fælles om at undervurdere terroristerne groft. Lukker politiet 1000 terrorsider, opretter en terrorist side bare nummer 1001.
Og skal jeg så dømmes, hvis jeg surfer forbi eller downloader materiale, inden politiet lukker siden? Eller skal en udlænding nægtes indrejse i Danmark, hvis han har gjort det samme?
Ingen af delene vil forhindre terrorangreb. Til gengæld vil det kriminalisere mennesker, der er frisindede nok til at søge viden på tværs af skel mellem venner og fjender.
Ingen vej uden om terror
Af frygt for at blive til skydeskiver for deres modstandere, er der ingen af vore politikere, der tør sige sandheden: Nemlig at der ikke findes nogen reelt eksisterende vej uden om terror i Danmark i dag.
Terrorforsøg – og før eller siden formodentlig også vellykket terror – er et vilkår, man må leve med, hvis man ønsker at være en debatterende og krigsførende nation i en globaliseret verden. Det er en konsekvens af den politik, vi fører.
Livet på krigsstien
Indtil 11. september 2001 så fremtiden anderledes ud for beboerne af de rige velfærdssamfund. Dengang var der udsigt til evig fred, uafbrudt underholdning og varig forsørgelse.
Men for kunstnere, forfattere, forskere, journalister og andre, der beskæftiger sig kritisk med islam, er disse tider nu ovre. Overalt hvor de trænger frem, færdes de nu på globale krigsstier.
Selv de varsomme, der ikke ønsker konfrontation, kan pludselig komme til at træde på en skjult vejsidebombe. Ingen kan forudsige, hvor de gemmer sig.
Selvbiografisk efterskrift
Da jeg selv forsker i, hvordan man gennem tiderne har gjort grin med religion – herunder også islam – kan jeg ikke undgå at blive berørt af Kurt Westergaards skæbne. Mit arbejde føles mere og mere som at spille hasard i tilfældighedernes spil.
For før Kurt Westergaard tegnede Muhammed, havde adskillige tegnere og forfattere gjort grin med Muhammed. Men da Westergaard fulgte i deres spor, lå der pludselig en vejsidebombe. I mellemtiden havde verden ændret sig på uforudsigelig vis.