Kulturminister Brian Mikkelsen mener, at der – ”især indenfor uddannelsesverdenen” – tales alt for meget engelsk. Sandheden er, at der tales alt for lidt engelsk. Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Søren Krarup mener, at vi gennem lovgivning skal sikre, at dansk forbliver ”et sprog, der er brugbart i videnskabelig sammenhæng”. Sandheden er, at dansk aldrig har været brugbart i videnskabelig sammenhæng.

Det danske sprog er såmænd cool nok, men det er og bliver insufficient i videnskabelig sammenhæng (samtlige ord i denne sætning forekommer i den danske retskrivningsordbog). For modsat den abstrakte ”danskhed” vil den konkrete forskning uden tvivl lide alvorligt skade, hvis dansk gennemtvinges som det eneste lovlige sprog på de højere læreanstalter.

Danmark som provinshul

Uanset om man skriver en afhandling i litteraturvidenskab eller teoretisk fysik, så skyder man sig selv i foden, hvis man skriver den på dansk. I langt de fleste tilfælde vil man derved have indskrænket sin potentielle læserskare til under 100 mennesker. I realiteten vil man kunne lave banebrydende forskning, uden at en sjæl opdager det.

I videnskabelig (såvel som kulturel) henseende er og bliver Danmark et tredjerangs provinshul. Globalt set er vi et meget lille sprogområde med en forsvindende lille forskningskultur. Vi kan kun flytte noget – og vi kan kun samle inspiration – ved at deltage i det internationale samarbejde, som aldrig foregår på dansk, men stort set altid på engelsk. Det er arbejdsvilkårene.

I videnskabelige sammenhænge er det strengt nødvendigt at kunne mere end blot almindeligt kommunikationsengelsk. Det kan de færreste danskere. Sammenlignet med en gennemsnitlig englænder taler selv højtuddannede danskere som regel et stift og klichefyldt engelsk. Derfor skrives mange afhandlinger stadig på dansk. Og derfor er Danmark stadig en ligegyldig provins på det akademiske verdenskort.

Det misforståede forhold mellem sprogene

At tro man bliver dårligere til dansk i takt med, at man bliver bedre til et andet sprog, er en misforståelse. I virkeligheden bliver de fleste bedre til dansk i takt med, at de bliver bedre til et andet sprog. Gennem fremmedsproget lærer man at se det danske sprog med nye øjne. Gennem fremmedsproget opdager man, at de forskellige sprog udgør forskellige måder at se verden på. 

Jeg har selv boet flere år i udlandet, og det har kun nuanceret min brug af det danske sprog. Jeg har oversat fra både engelsk og tysk, og det har udelukkende skærpet min sans for dansk. Jeg har skrevet på både engelsk og tysk, og det har givetvis forbedret min beherskelse af mit modersmål. De eneste, der reelt risikerer at blive dårligere til dansk, fordi de lærer et andet sprog, er folk, der emigrerer.

Den misforståede spredning af sprog

Såvel Brian Mikkelsen som Søren Krarup er ude af trit med virkeligheden, når de frygter, at det engelsk, der nogle steder tales på universiteterne, vil overtage hverdagssproget. I så fald ville dansk jo for længst være blevet udryddet af latin! Hvis det danske sprog overhovedet er ”truet” i dag, så kommer den mindste af alle trusler fra uddannelsesverdenen!

Reelt udgør tv, film, musik, reklamer osv. langt større ”trusler” end nogen uddannelsesanstalt nogensinde kan komme til. For reelt spredes sprog i langt højere grad gennem massemedier end gennem akademikere. Derfor giver det ingen mening - i nationalismens navn - at udråbe det mest harmløse til at være den største trussel.

Vi har brug for mere engelsk

Gennemtvinger man dansk på de højere uddannelsessteder vil det uden tvivl få sørgelige konsekvenser for dansk forskning. I stedet burde man indføre engelsk som obligatorisk supplerende undervisningssprog. For kun ved – minimum halvdelen af tiden – at læse, tale og skrive på engelsk, kan vi producere de sande tosprogede højtuddannede, som dansk forskning og erhvervsliv skriger efter.

Det er naturligvis nemt nok at holde sig til det gamle danske sprog, hvis Gud har villet, at man skal være præst og præstepolitiker i lille Danmark. Men – Gud ske tak og lov – findes der endnu mennesker i dette land, der har et bredere udsyn. Der er brug for, at de træder i karakter nu. Lad ikke de snæversynede overtage magten!