Jeg tror ikke på korruption i København - hverken i form af personlig økonomisk vinding eller som politisk metode. Så dumme tror jeg ikke, vi er i hovedstaden. Dermed også sagt, at den verserende sagt, at jeg tror, at den verserende sag ender uden påvisning af samme. MEn de udelukker ikke andre af synderegistrets skumle metoder.

GRISKHED

Se det er noget helt andet. Griskhed betyder grådighed. Og jo, man må konstatere, at der er grådighed forbundet med byens udvikling. Der er så store profitter at vinde ved at få de rigtige byggegrunde og de mest lempelige lokalplaner, at metoderne bliver mere og mere sofistikerede.

Forudsætningen for, at griskheden kan betale sig, er naturligvis:

MANIPULATION

Manipulation betyder uhæderlig ageren, et kunstgreb eller et kneb. Er der nogen der benytter sig af disse metoder i Københavns udvikling? Og ikke mindst i erhvervelsen og udviklingen af de sidste friarealer og grønne arealer i Københavns centrum?

Svaret er: JO, det er der.

Manipulation er dog ikke muligt, hvis man står alene. Dvs. at grundejere, bygherrer og investorer kan ikke alene eller isoleret manipulere. Der vil altid være en modpart - eller som det ofte er tilfældet  - en partner på den anden side af maghonibordet.

Det er blevet sædvane i København - fordi økonomien løber så hurtigt, som den gør - at investorer og bygherrer erhverver grunde for bevidst at få ændret den gældende lokalplan til deres egen fordel. Lokalplaner er demokratisk vedtagne planer, hvor almenvellets behov og interesser normalt er blevet gjort gældende. Investorerne køber grundene med efterfølgende forventning om, at lokalplaner er til at ændre til fordel for egennyttige projekter. Men heller ikke det kan lade sig gøre uden en modpart eller som det ofte viser sig - en partner.

Og partneren fremkommer gennem:

VENNETJENESTER

"Hvis du gør det, så gør jeg det." Eller: "Hvis jeg lover at gøre det, vil du så love mig at gøre det?"

Der er stadig ikke tale om korruption. Der er tale om VENNETJENESTER. Vennetjenester er dog kun muligt, hvis parterne kender hinanden særdeles godt. Det er der mange, der gør, og partnerskaber mellem politikere og investorer eller bygherrer er ved at blive gængs. Den seneste sag om korruption på Københavns Rådhus er måske et eksempel på det modsatte, nemlig at man ikke havde en modpart/partner på rådhuset.

Vennetjenester er ikke mindst vigtige - viser det sig - når det kommer til de mest attraktive grunde og arealer i centrum af København. I parkerne, langs kanalerne eller ved havnefronten -  her er det virkelig vigtigt, at have venner på Rådhuset. Hvordan man får så gode venner på Rådhuset, at vennerne vil forsøge at presse ens prestigeprojekt igennem den politiske maskine, det er en skummel affære. Det kræver sikkert masser af kaffe, måske nogle gode frokoster og måske en række mindre projekter, der går forud, som beviser over for de to parter, at gensidigheden er alvorligt ment.

Men vennetjenester opstår ikke ud af det blå og slet ikke, hvis ikke begge parter kan se en fordel ved det. Der skal mere til. Der skal en særdeles opportunistisk indstilling til byens forvaltning og udvikling til. Men når den er til stede, så er det sidste trin at karakterisere som:

STUDEHANDLER

Studehandler er et ganske særligt fænomen. Oprindeligt var der tale om at handle stude, tyre. Sådan er det ikke mere. I dag er studehandler i Københavns byplanlægning langt mere sofistikeret. Det kræver griskhed, manipulation og vennetjenester. Og når de er til stede, så kan næsten alt lade sig gøre indtil et politisk flertal træder i karakter og kræver almenvellets interesser og behov tilgodeset såvel som byens unikke karakter respekteret. Det sker sjældent, da dem, der indgår i studehandlerne, i den grad taler for deres sag og kender sagen i detaljer.

En af årsagerne til, at studehandler overhovedet kan lade sig gøre i et af verdens bedst udviklede demokratier er, at kommunalpolitikere ganske enkelt bombarderes med sager og detaljer, og derfor ikke har nogen som helst mulighed for at dykke ned i enkeltsager. Det udnytter vennetjenesternes parter.

SPØRGSMÅLET ER NU, hvordan det stiller København og ikke mindst dens fremtid.

Så længe københavnske politikeere er indstillede på at arbejde bagvendt - dvs. som sædvane skræddersyr lokalplaner til bygherrers fordel, sålænge vil Københavns udvikling være til salg for højest bydende.

København er en af verdens bedst bevarede og nænsomt udviklede metropoler, men det er måske slut nu. Skal københavnerne acceptere, at politikere i alliance med investorer, grundejere og bygherrer kompromitterer byens egenart og helt centrale trækplaster, det harmoniske, sammenhængende og historiske centrum, ved at agitere for, at "intet er helligt" og netop derfor skal København have mast højhuse ned i dens centrum og erhvervsdomiciler plastret ned over de få resterende friarealer på havnefronten.

Skal dette accepteres af Københavns borgere, når byen samtidig har arealer som Ørestaden og Refshaleøen liggende hen som steder, der bestemt kunne have brug for noget spektakulært?

Hvornår træder politikerne i karakter og melder ud til almenvellets gavn?

Tro nu ikke, at jeg selv har fundet på ordene manipulation, vennetjenester, griskhed og studehandler. JA, selv korruption er opfundet af andre, når det kommer til København. De første fire ord er fremført af en af dansk byplanlægnings store mænd for nogle år siden i sin beskrivelse af den fysiske udvikling af Københavns havnefront og ikke mindst hvordan det kunne gå så galt.

Man må håbe, at indflydelsesrige politikere træder i karakter før det er for sent.