Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kan taxachauffører ikke selv finde vej?

16. januar 2007 14:58
Visninger  [904 ]   Debat  [2 ]

Hvad er det der foregår, når en taxachauffør ikke kan finde vej? Det er jo for pokker deres job.

Jeg oplevede for et par måneder siden, at jeg måtte slippe 494 kroner for at køre fra Kongens Nytorv til Brøndby Strand. En pris, der var helt ude af proportioner, men chaufføren kunne ikke finde vej og kørte forvildet rundt i mere end en time.
Nå, men så få dig en GPS, kære chauffør. Det burde være en pligt, hvis man ikke kan finde vej, og end ikke kan navigere efter et kort.

I dag skete det igen. Jeg skulle fra Holmen til Tårnby Torv. Jævnfør Krak en tur på 7,6 kilometer med en rejsetid beregnet til 10 minutter. Ikke i mit tilfælde.

Åbenbart kom min tur på tværs af chaufførens frokost, og jeg blev henvist til bagsædet, da hans tre stykker med højt belagt tilsyneladende havde råbt "Shot Gun" og vundet retten til forsædet, inden jeg kom ind i bilen.
Chaufføren spørger om vejen til destination, og da jeg ikke kan svare, fordi jeg ikke selv kender vejen, og i øvrigt mener, at det er hans opgave at fragte mig frem, stikker han mig kortet og beder mig forklare ham vejen.
Hvis der er noget, jeg absolut ikke dur til, er det at finde vej. Min hjerne er ikke indrettet til at læse et kort, og jeg er født uden stedsans. Derfor så mange flere årsager til at tage en taxa.

Men hvad nytter det, når chaufføren giver op, sætter mig af i regnen og peger i en ubestemt retning og siger:
"Det må være derovre af". Jo tak skal du have for hjælpen.

Må jeg venligst opfordre alle taxachauffører til at installere en GPS i deres hyrevogn snarest, tak!

Del på Facebook
16.01-2007 | 16:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.01-2007 | 17:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Mette Boysen

Jeg har mig selv mistænkt for at hoppe på alt, der er mainstream. Jeg ved, det er primitivt, men jeg overgiver mig. Yes, jeg ser Vild med Dans - eller gjorde i hvert fald. Og ja, jeg labber også Matador og Sex and The City i mig med lige stor entusiasme.

De sidste år har studier og praktik drevet mig ud på en længere Danmarks-turné med hold i Århus og Odense. Turneen er for en stund forbi, og nu er jeg tilbage i København, solidt placeret i Valby. Og der er godt nok hyggeligt!

Efter et have fordybet mig i det mandlige prostitutionsmiljø i forbindelse med mit bachelorprojekt, er jeg nu blevet færdiguddannet og fastansat på avisen.

Hvad jeg ellers laver, og hvem jeg ellers er, kan du finde ud af her på bloggen.

Velkommen!

Indlæg | 8 | 24.609 | 10
Siden | 5. oktober 2006 16:01
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites