Idag er det 8. marts - kvindernes internationale kampdag. Jeg har benyttet anledningen til at foretage min egen lille undersøgelse af hvor mange side 9-piger, der præger væggene i skurvognene:

• 60 % har ingen damer på væggene, kun kedelige informationer fra byggeledelsen eller fagforeningen.
• 30 % har en enkelt fold-ud pige eller to, typisk fra Ekstra Bladets håndværkertillæg.
• Mens 10 % har tapetseret skuret med porno i et omfang, der får kælderbutikkerne i Istedgade til at ligne de muslimske pigespejderes bederum.

Magnus sparker nedad
Det er sådanne udsmykninger, der kan få mig til at overveje, hvem der kan spise sin spegepølsemad med blikket en halv meter oppe i cheer-leader-tøsens underliv. Det præcise svar er Magnus. Men det siger dig nok ikke så meget. I stedet kan jeg mere generelt fortælle, at pornotapetet typisk rulles på væggene af de lavestlønnede sjak. Dem der kører længst for at komme på arbejde. De kolleger der sidder yderst på bænken, og altså er mest truet af arbejdsløshed.

Det er voksne mennesker, som krisen tvinger til at spise ydmygelser og nederlag til morgenmad. De nederste i byggepladsens hierarki, typisk ufaglærte, ofte uorganiserede, altid indebrændte. Hvem skal de svine til, når frustrationerne hober sig op? Mia på side 9, selvfølgelig! Hun svarer ikke igen, uanset hvor nedladende du vurderer og bedømmer hende. Er hendes venstre pat ikke lidt skæv? Magnus sparker nedad.

Desværre.

Jeg vil derfor benytte kampdagen til at hylde fem jævnaldrende kvinder, der sparker fra sig, og som alle sparker opad. Her er mine fem 8. marts-helte:

Claireece ‘Precious’ Jones: Fordi hun i den aktuelle film Precious, bedre end nogen som helst anden filmhelt, og mere end nogen som helst feel-good-film, giver biografgængerne grund til at tro på mennesket i selv de sorteste tider.

Lotta Elstad: Fordi hendes bog En Såkalt Drittjob fra 2008, var det bedste, enkleste, vigtigste og mest inspirerende jeg læste den sommer.

Elin Olsson: Fordi jeg stadig får gåsehud blot af at tænke på hovedpersonen fra den svenske all-time klassiker Fucking Åmål. Hun minder mig om de piger jeg hang ud med, men aldrig forstod fra min egen forstad. Tro mig, du har glemt hvor suveræn den film er.

Åsa Linderborg: Fordi hendes præcise og overraskende gribende beskrivelse af hendes opvækst i et Sverige under forandring, fik mig til at græde for første gang i det nye årtusinde. Bogen hedder Mig ejer ingen, og er desværre overset i Danmark. Køb den!

Nina Trige Andersen: Fordi hun som journalist på dagbladet Information har skrevet den vigtigste artikel om aupair ordningen, i den vigtigste artikelserie op til 8. marts. Tak fordi du bevarer det politiske overblik, og udfordrer Strandvejen! Tjek den