• Vladimir fra Cherkassy i Ukraine var 28 år, da han stoppede med at arbejde på en gård i Jylland. Han følte sig ydmyget af landmandens 12-årige søn, der skulle arve gården og være hans daglige leder. Vladimir tabte 25 kg på få måneder, og udtaler selv at han følte sig reduceret til arbejdsslave.

• Driftslederen på en anden kvæggård blev så vred over en anden ukrainer, der hedder Tarac, at han skubbede ham i ryggen bagfra. Den lille mørkhårede fyr endte liggende med ansigtet nedad på de møgbeskidte staldbrædder. Tarac gik ind for at skifte tøj og fortalte i samme omgang gårdejeren om sin frygt for driftslederen. Men gårdejeren reagerede ved at fyre Tarac, der ydmygende blev befalet ned på knæ, hvis han ville beholde sit job.

• Den 23-årige Olha Otenko fra Ukraine skulle gå rundt med et papskilt i en stor metalkæde om halsen, mens hun knoklede i staldene hos en svineavler nær Roskilde. Papskiltet skulle minde landbrugspraktikanten om, at hun skulle huske at skifte sko, hver gang hun gik fra en svinestald til en anden. - Han var sur og hængte skiltet rundt om min hals og sagde, at jeg skulle gå med det hele dagen, fortæller Olha Otenko. - Jeg tænkte: hvorfor gør han det? Jeg er ikke et dyr. Jeg er et menneske. Jeg blev ked af det, siger hun.

I denne uge kan man læse en artikel i Weekendavisen om dansk landbrug. Men ovenstående eksempler er ikke fra denne artikel, hvor et par københavner journalister i stedet beretter at - ingen aner, hvad de skulle stille op uden østeuropæerne. Lade jordbærrene rådne op på marken? Lade 12 millioner svin gå for lud og koldt vand?

Forleden hørte jeg en dansk politiker udtale, at ingen danskere gider arbejde i landbruget. Jeg har hørt lignende om rengøring, nedbrydning og gartneriarbejde. Jeg tror politikeren taler for egen regning. Masser af mennesker arbejder i disse brancher, og er stolte af det. Men de gider forståeligt nok ikke reduceres til slaver, have 12-årige chefer og blive udsat for chikane og vold.

Journalisterne interviewer blandt andet et gårdejer ægtepar fra Vestjylland. De har ansat udlændinge til en månedsløn på 10.000 kroner før skat, for mere end fuld tid. De ansætter ingen danskere, og da slet ikke unge lærlinge. - De andre er mere lydhøre, hævder ægteparret. Østeuropæerne er blevet til gårdejernes au-pair ordning. Fattige, flittige og fast inventar. I antikkens Rom kaldte man slaverne for talende instrumenter, i dag hedder de blot ukrainere, uanset hvor de ellers kommer fra. Men meningen er den samme: De er undermennesker.

Et spørgsmål trænger sig på i dansk politik: Ønsker vi at mennesker, der arbejder med almindeligt manuelt arbejde, skal kunne leve en anstændig tilværelse her i vores land, for den løn de tjener? Skal de også have ret til weekend og ferie og afspadsering? Skal de også have juridiske, politiske og faglige rettigheder? Eller skal vi satse på at holde fattige slaver i husholdningen, og på den måde bevare vores velstandsniveau midt i krisen? Seriøst - det er en overvejelse værd!

Weekendavisens artikelserie fortsætter på fredag, hvor de vil afdække hvordan - uundværlige østeuropæere holder liv i nødlidende danske landbrugsskoler. Interesserede kan med fordel google ordene ‘3F anklager landbrugsskoler‘, for at få nuanceret artiklerne.