Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Johanne, Villy og Helle klumpspiller i brokvartererne
25. marts 2010 18:16
 [3163 ]    [8 ]   Anbefal

Vi har fucket op.
Enhedslisten har kvajet sig. Villy Søvndal har fejlet. Og Socialdemokraterne har tænkt med hovedet oppe i røven.

Den nuværende krise har mange konsekvenser. En af dem er, at fabrikker i Danmarks udkantsområder lukker. I Frederiksværk mangler de stålværket. I Kalundborg er Statoil på vej i knæ. Og i Nordjylland har lukninger af slagterier, værfter og havneindustri, tvunget den nordjyske arbejdsløshed et godt stykke op over gennemsnittet.

Det betyder også at sygehuse, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, politistationer, kulturtilbud og meget andet i de tidligere købstæder lukker og slukker sammen med fabrikkerne. Jeg har selv en kammerat fra Kalundborg - her fylder byens afvikling meget i diskussionerne over frokostbordene.

Jeg er ikke i tvivl om, at skævvridningen af Danmark, kommer til at fylde stadig mere i den politiske debat de kommende år. De lokale sygehusprotester er blot starten. I dag står der 50.000 faldefærdige tomme huse i den danske provins. Og udkantskommuner udgør syv ud af ti på top-10 listen over kommuner med længevarende fattigdom.

Det vil folk heldigvis ikke finde sig i. Det kan jeg godt forstå. Allerede i den kommende folketingsvalgkamp, vil politikerne derfor blive konfronteret med problemerne i Den Rådne Banan. Eller det vil sige; nogle politikere vil blive konfronteret.

Pia Kjærsgaard får god tid til at forklare sig. Hun er stillet op i Kalundborg, og dermed i Sjællands Storkreds der er landets største. Her kan hun tage til Nakskov og snakke om sygehuslukninger, til Køge og høre på tidligere Junckers-ansatte, og til Ringsted hvor slagteriarbejderne kan fortælle hende, hvordan 600 fyresedler føles dagen efter man har sagt nej til 20 % lønnedgang.

Lars Løkke er opstillet i Frederikssund og Frederiksværk - Nordsjællands westcoast af et proletarbælte. Og Lene Espersen er opstillet i Nordjylland, hvor hun kan tage på turne i udkants-Danmark, og imponere regionalpressen med sin gæve nordjyske dialekt. Det er så også det eneste folkelige ved det trekløver. Pia er Østerbro og Gentofte pige, Lene er datter af en skibsreder og statsministeren var regnskabschefens Lille-Lars.

Og hvad med oppositionen? Johanne er trods alt fra Fyn hvor Lindøværftet lukker, Villy er fra industribyen Kolding og Helle er fra den københavnske vestegn, hvor 3F’erne bor skulder ved skulder? Men nej… De klumpspiller i Københavns nyrenoverede baggårde.

Johanne Schmidt-Nielsen kan sidde i paneldebat på universitet eller en smart café med Villy Søvndal og Helle Thorning - de stiller alle tre op i hovedstaden. Tragisk dumt. Mildest talt. Vores tre esser kan stjæle vælgere fra hinanden, mens Pia og Lene rydder bordet, som de absolut største profiler, der hvor krisen for alvor gør ondt.

Ak, ak, ak… Kan vi nå at lave noget om?

Send til
Debat  8
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
26.03-2010 | 00:42 af Jens-Jørgen christensen
Det er jo irelevant johanne,Willy og Helle er
Ikoner over hele landet, for deres respektive
partier efter det gamle ordsprog "Når det regner
på Præsten drypper det på Degnen" med andre ord
det betyder ikke en tøddel hvor Partilederne er opstillet
udover det altid kan pirre lidt til partiledernes egoer
hvor mange personlige stemmer man kan få
26.03-2010 | 00:58 af Jens-Jørgen christensen
forøvrigt en mærkelig beskrivelse " Og Socialdemokraterne har tænkt med hovedet oppe i røven"

Enhedslisten har kvajet sig. Villy Søvndal har fejlet." er da mere moderat"
end den underlige beskrivelse af et parti, man gerne vil hjælpes til magten af.
Punktum.
26.03-2010 | 01:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
26.03-2010 | 12:13 af Jørgen Mouritsen
Nej Mattias det kan vi ikke - og jer er enig med Jens-Jørgen i, at Villy,Helle og Johanne som kendte og aktive trækker deres del af læsset under alle omstændigheder. Det der skal "laves om," er blot et vedvarende AKTIVT og reelt synligt og vedvarende udspil fra oppositionen på Borgen om hvad det betyder for Danmark med en anden regering, end den trætte og udkørte nuværende,der blot har været til en ansigtsløftning, som ikke virker. Tænk blot på fødevareminister Henrik Høeg - den klodsmajor, som kun vil være reklamesøjle. Vi har aldrig i VKO`s regeringsperiode oplevet en sådan træthed som du på nuværende skitserer i dit indlæg. Kære ven - VKO ligger ned på nuværende - oppositionen skal HOLDE dem nede, ved hele tiden at fremvise eksempler på deres uansvarlige politik, hvor de efter alt at dømme, vil udskrive den største del af underskuddet i statskassen til indrivelse af den i forvejen svagest stillede del af befolkningen.
 
26.03-2010 | 13:26 af Lars Nunnegaard
Vi har nu nogle dygtigee kandidater her på Fyn, som måske kun er kendt her, men vi kender dem, da de kommer ud til så mange som muligt. Slidere? Ja og troværdige.
 
26.03-2010 | 13:32 af Jørgen Mouritsen
Hej Nunne - jeg er ikke i tvivl om fynboernes værdi i kampen for et bedre samfund. Det har vi jo oplevet mange gange. Jeres slid og troværdig i det politiske spil er legendarisk, når det drejer sig om os ganske almindlige fattigrøve.
 
26.03-2010 | 14:22 af kirsten hansen
Hvis de 3 esser nu kunne samle en regering, er det vel ikke så galt -altså hvis der er københavnere nok der stemmer på dem:-))
 
10.05-2010 | 08:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl