Dette blev ugen, hvor jeg må erklære mig halvvejs enig med både CEPOS og en direktør fra Saxo Bank. Det hele starter med en lille anekdote fra den engelske Labour-politiker, Tony Benn. Den handler om det britiske sundhedsvæsen - NHS:

- Det var et kapløb i roning mellem det britiske sundhedsvæsen og et japansk hold. Som du kan forestille dig, trænede begge sider hårdt i lang tid op til kapløbet. Det japanske hold vandt med en kilometers forspring, så NHS indkaldte en projektgruppe, som man gør i den slags kriser. Den rapporterede at japanerne havde otte mand der roede, og en mand der styrede, mens NHS havde otte mand der styrede, men kun en mand der roede.

NHS bestilte nogle managementkonsulenter, der bekræftede problemet som projektgruppen havde fundet ud af, og på den baggrund anbefalede at NHS-holdet blev totalt omstruktureret, således at der nu kom tre assisterende styrende managers, tre vice-styrende managers og en direktør for den styrende service, selvfølgelig for at give den roende et incitament til at ro hårdere.

Herefter var der endnu et kapløb, og denne gang tabte briterne med to kilometer. Det fik selvfølgelig NHS til at fyre roeren for dårlig performance. Og sælge båden og bruge pengene på en favorabel aftrædelsesordning for direktøren for den styrende service.

Et fedtlag af højtuddannede
Den første byggeplads jeg arbejdede på, var i sommeren 1998, hvor vi renoverede en del af Århus Universitet. Vi var 20-25 mand. fordelt på fire sjak. Hvert sjak havde en bajs med en mobiltelefon. Hvis vi manglede noget, ringede vi til byggemarkedet og bestilte det. Hvis vi var i tvivl om noget ringede vi til ingeniøren eller arkitekten. Og hvis vi skulle koordinere noget, snakkede vi med hinanden.

I dag har de fleste byggepladser mindst en skurvogn, hvor byggeledelsen opholder sig. Herinde sidder konstruktører, ingeniører, arkitekter, konduktører, overmontører, formænd, landmålere, koordinatorer og den øverste ansvarlige for kaffemaskinens drift. Ofte er der ligeså mange, der arbejder med papirer, som bygningsarbejdere på pladsen.

Hvor bliver pengene af?
Sidste mandag udgav CEPOS et notat, hvor de påviste at kommunalreformen ikke har betydet slankere administration af kommuner og regioner - tværtimod: Der er blevet ansat 20 % flere akademikere på under tre år. Kommunernes Landsforening har siden påvist at tallet er en anelse lavere, men CEPOS’ undersøgelse matcher også et svar, SF har fået fra indenrigsministeren. Den ekstrem-liberale direktør for Saxo Bank Kim Fournais, kommenterede CEPOS-undersøgelsen i Politiken i lørdags. Han anklager det offentlige bureaukrati for, at: avle som hermafroditter med sig selv, og beskytte sine egne kritikløst.

Jeg har desuden set en økonom dokumentere, at stabile 26 % af Danmarks BNP er gået til offentligt forbrug gennem de seneste mange år - borgerlig regering eller ej. En pædagog kommenterede tallet: - Det er meget muligt at det offentlige forbruger det samme, men der er blevet færre pædagoger ude på institutionerne. Sådan er det. Hvor bliver pengene af?

Jeg har ikke hele svaret. Men jeg ved at et stigende antal private konsulentfirmaer, udarbejder rapporter for svimlende millionbeløb, hvor de evaluerer, undersøger, standardiserer og fortolker for kommunerne.

Alle mand til årene!
Jeg er for en gang skyld enig med både CEPOS og SAXO Bank. Men kun halvt - for de glemmer, at dette fedtlag af uproduktive parasitter, som de stadigt færre roere, skal fragte gennem tilværelsen, ikke kun vokser i det offentlige. Konflikten står altså ikke mellem det offentlige bureaukrati og det effektive private. Striden står mellem dem, der roer, og dem der evaluerer og styrer og markedsfører og kommenterer og anmelder, men aldrig bidrager til en skid. De mennesker der kender prisen på alt, men ikke værdien af noget.

Efter kommunalvalget har mit eget parti, SF, erobret flere borgmester- og udvalgsformandsposter. Det kunne være, de folk skulle tage på studietur til den hollandsk by Nijmegen og besøge det hollandske socialistparti. Her har byrådsgruppen taget et opgør med bureaukratiet. I en god bog proklamerer Peter Lucassen - Ingen nedskæringer på servicen - Vi skærer ned på rapporterne… Vi havde en forsker, som skulle udrede ungdomsproblemerne i kommunen og producerede 60 sider. Faktum er at vi havde nytte af en eller to, resten blev skrevet for at rapporten ikke skulle se tynd ud. Ingen skriver jo en rapport på en-to sider. I stedet for smukke planer vil de hollandske socialister se Action!

Det bør være venstreorienteret krisepolitik at påpege dette problem, gribe skalpellen, og få fjernet parasitterne i både den offentlige og private produktion. - Desværre mine herrer. Vi håber I har nydt sejladsen gennem opsvinget. Men nu giver krisen os modvind. Så klap venligst lap-toppen sammen og grib årerne!