Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
5 gode råd til arbejdsløse forældre
9. januar 2010 15:17
 [4456 ]    [9 ]   Anbefal

Erkan nåede sgu ikke at få barsel. Han fik i stedet en fyreseddel, og går nu ledig ligesom 34 % af de øvrige murersvende i Storkøbenhavn. Til gengæld har han fået en velskabt storsmilende søn, der ligesom mange børn i 80’erne risikerer at vokse op med forældre, der går arbejdsløse gennem længere perioder.

Af hensyn til Erkans lille nye og de titusindvis af andre børn, der vil vokse op med dagpengekort på sofabordet, desperate jobansøgninger og besvær med at fortælle legekammeraterne hvad mor og far egentlig arbejder med, følger her 5 gode råd til forældrene.

1) Pas på døgnrytmen.
Gå i seng i ordentlig tid, og stå op sammen med dine børn. Der er intet så frustrerende for et barn, som at komme hjem og skulle vække sin egen far først på eftermiddagen, fordi han har spillet poker det halve af natten.

2) Skån børnene for økonomiske bekymringer.
Sørg for at gemme nogle penge til sidst på måneden. Tomme køleskabe, dit brok over manglende penge eller problemer med at betale benzinpenge til håndbolddatterens udekamp, vil straks blive opfanget af børnenes fintfølende radar over forældrenes tanker og bekymringer.

3) Sørg for orden og struktur.
Som arbejdsløs kan det være svært at fastholde selvdisciplinen. Men som forælder har du et ansvar. Sørg for at komme i bad hver dag og få ordentlig tøj på. Sørg for at måltiderne serveres til normal tid. Og sørg for at holde rent og ryddeligt derhjemme. Børn har brug for faste trygge holdepunkter.

4) Oplev noget.
Dine børn fortæller dig, hvad de selv har oplevet i børnehaven. Men de har også behov for, at høre hvad du oplever. Du er jo deres vigtigste kighul ud i voksenverdenen, og den skulle gerne bestå af andet end amerikanske serier og pikspilleri. Gå i zoologisk have, tag fiskestangen med på havnen eller besøg en gammel ven, men sørg for at have noget at fortælle dine børn, når de kommer hjem.

5) Bevar din stolthed.
Krisens første offer er værdigheden. Og dit barn opdager det, og rammes af det, før du selv gør det. Så husk: Det er samfundet, der er ramt af sygdom, ikke dig! Vend frustrationerne udad - skriv et læserbrev, deltag i din fagforenings aktiviteter for arbejdsløse og husk at fortælle dit barn hvad du har arbejdet med, og hvor dygtig du er, til det du kan.

Hilsen et barn af Schlütters ‘Kartoffelkur’ i 80’erne

Alt Om:
Send til
Debat  9
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
12.01-2010 | 04:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
12.01-2010 | 15:16 af Lars Nunnegaard
Fantastisk gode råd. anbefalet. Printer dem ud til mine venner, der er ledige.
 
14.01-2010 | 09:35 af Pernille Rosenkrantz-Theil
Gode og vigtige råd!
 
14.01-2010 | 10:36 af Andreas Albertsen
Også en anbefaling herfra. Godt skrevet Mattias!
 
14.01-2010 | 11:09 af Cecilie Thielemann
Jeg kan især godt lide din bemærkning, om at det er samfundet, der er noget galt med og ikke den arbejdsløse. Jeg tror, at det er vigtigt for mange arbejdsløse, undertegnede inklusive, at tænke "ud af" på den måde, og ikke indad, altså, at man ikke var god nok til sit arbejde, ikke skriver gode nok ansøgninger, ikke har eller bruger sit netværk rigtigt, osv. osv.
I går var der én, der sagde til mig, da jeg var hos "anden aktør", at vi måske bare skal tænke, "jobbet, der lige præcis passer til mig (eller omvendt), det skal nok dukke op, lige nu er der bare ikke brug for min profil, men når den dag kommer, skal jeg nok få et arbejde". Der er brug for mig, bare ikke lige nu....

Og så kan jeg trøste mig med at have to dejlige børn at være sammen med (og de skal i øvrigt nok sørge for, at rytmen og niveauet af orden eller mangel på samme er stort set som før jeg blev arbejdsløs)...
18.12-2010 | 12:10 af Bendt Søballe Kristensen
Regeringen har undladt noget i Grundloven,og det har du også(enhver Dansker der vil og kan arbejde har ret til Rigtigt arbejde, Altså må du beskrives arbejds sky ellement der er mange der gerne bytter med dig Du er lige ved at bevæge dig i kategorien Nasser Røv
14.01-2010 | 13:58 af Mattias Tesfaye
Jeg hørte idag Anton på 7 år, der fortalte en vits han havde hørt nede i fritteren:

Spørgsmål: Hvad kalder man Postmand Per, efter han er blevet fyret?

Svar: Bare Per!

Hvem snakkede om identitstab? De er sgu skarpe de børn...

Mattias
 
14.01-2010 | 14:16 af Lars Nunnegaard
Godt det endelig lykkedes.Jo børn er skarpe. Spørg en pensioneret pædagog!
 
14.01-2010 | 14:14 af Lars Nunnegaard
Nu har Matias`s kommentar stået under seneste kommentarer i 14 min uden at være på hans blog... Noget virker ikke her! Ærgeligt.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl