I henhold til den danske lov, så har en anerkendt tro nogen specielle rettigheder, men hvad er egentlig en tro?

I en tro, så er der de faktisk tekster, og så er der sædvane & kultur. Hvis vi f.eks. ser på kristendommen, så er den kristne tro primært baseret på det nye testamentet. Men derudover så er der en masse ritualer og og sædvaner, som man typisk ofte associerer med kirken og dens handlinger. De fleste danskere vil f.eks. genkende en præst på hans klæder. Og selvom disse klæder ikke er direkte dikteret af biblen, så kan man stadig med en vis ret betragte dem som en del af kristendommen, som den forefindes i Danmark.

Men hvis nu man af uransagelige årsager skulle ønske at forbyde folk (herunder præster) at gå med præstekrave, så vil jeg mene, at et sådan krav dog godt kunne lovliggøres, uden at man som sådan ville gøre hån eller udvise foragt overfor den den danske version af kristendommen.

Men hvis man betragter den muslimske tro, så er det åbenbart anderledes.

Man hører konstant om, at kvinder SKAL bærer et tørklæde

At man IKKE må drikke alkohol.

At kristne er som vantro.

Og så videre.

Men alt det ovenstående er IKKE en del af koranen. Der står ganske rigtigt en henvisning i koranen om, at kvinder bør passe på sig selv, fordi de ellers risikerer at blive voldtaget – men det der står som sådan INTET om tørklæder i koranen.

Og der står ikke noget forbud i koranen om, at man ikke skal drikke alkohol. Der står et par advarsler om alkohol, f.eks. at man ikke bør bede til gud, hvis man ikke ved hvad man siger – men der står ikke noget om noget forbud.

Der står heller ikke noget om, at kristne er vantro. Der står tvært i mod, at kristne, jøder og muslimer alle kommer i himlen på lige fod.

Og sådan kunne jeg så men godt fortsætte.

Det er selvfølgelig helt fint, hvis man af kulturelle grunde, eller på grund af sædvane, f.eks. ønsker at bære et tørklæde. Men jeg er godt træt af, at folk bliver ved med at henvise til koranen, når diverse imaner og andre godtfolk buldrer op om den muslimske tro.

Seneste er der en repræsentant for den muslimske tro, som modsætter sig, at DR vil lave en miss tørklæde konkurrence, fordi der skulle stå i koranen, at en kvinde ikke må udstille sin skønhed.

Hvis man nu endelig tager sig sammen, og læser denne bog, koranen, så vil man bemærke, at der ganske rigtigt står, at kvinder ikke må udstille deres skønhed. Men hvis man fuldfører sætningen, så vil man også bemærke, at den faktisk fortsætter med – undtagen hvad som almindeligvis fremstår.

Hvad den muslimske tro helt præcis dækker over, er selvfølgelig et spørgsmål, som kun kan besvares af muslimer, og mere konkret, af den enkelte troende. Men når der er nogen, som står frem og siger, at dette og hint hører til i Koranen, mens dette reelt slet ikke er tilfældet, så fremstår denne person, som en person, som pynter sig med lånte fjer, for at fremstå mere troværdig. Og man kan derved meget nemt få det indtryk, at det budskab som vedkommende forsøger at sælge, slet ikke er relateret til troen, men nok snarere til kultur og sædvane.

Og det er ikke fordi jeg har noget mod, at folk er religiøse. Jeg har heller ikke noget imod kultur og sædvane (det giver f.eks. folk en identitet, hvilket kan være positivt nok), men måske burde man på en eller anden måde, få disse religiøse personer, til at blive lidt mere konkrete med hvad de faktisk mener.

Hvis man i kristendommen referer til dekreter og andet, som er udstedt af en værdslig myndighed, så er der ikke noget problem med, at man f.eks. referer til at påbud udstedt af denne eller hin pave. Hvad er det som gør, at nogen muslimer prøver at skjule, at mange af de religiøse dekreter folk lever under, reelt stammer fra en anden kilde en Koranen?