Mit navn er Stephan Mannstaedt. Jeg er gift og bor sammen med min kone og 2 børn i Værløse.
Da min kone er af iransk herkomst, er jeg specielt opmærksom på de problemer, som udlændinge har i dagens Danmark. Jeg bemærker således, at det ikke er muligt for mine børn at holde en ordentlig jul her til lands, idet regeringen generelt har forbudt familiebesøg fra Iran.
Men det er ikke kun indenfor udlændingeområdet, at jeg mener, at regeringen gør det dårligt. For jeg bryder mig generelt ikke om regeringens stadige strøm af løgne og fortielser, som efterhånden er blevet en så integreret del af dagligdagens politiske nyheder, at man vel kan kalde det normen frem for undtagelsen.
Regeringens ønske om, at offentligheden skal vide mindst muligt om hvad den foretager sig, illustreres ved ganske klart, ved at Fogh startede sin karriere som statsminister med at nedlægge diverse råd og nævn, fordi han frygtede de ville snakke ham imod.
Siden har regeringen jo bevidst fortiet og redigeret i videnskabelige rapporter, som har vist hvordan klimaet reelt har det. Regeringen har skåret i tilskud til uddannelserne, og generelt er stigningen i den offentlige sektor så lav, at sektoren faktisk bliver udsultet.
Regeringens tro på, at det private pr. definition er mere effektiv end den offentlige sektor gør, at regeringen faktisk bruger flere penge på tilskud til den private sektor (f.eks. gennem tilskud til private hospitaler), end regeringen ville skulle bruge på at få en mere effektiv offentlig sektor.
Jeg mener, at dette er spild af gode skattekroner. Og derudover mener jeg, at man bedst kan udnytte samfundets ressourcer ved at man hjælper de fattige og svage i gang med at arbejde (gennem mere uddannelse samt personlig støtte og vejledning), frem for at prøve at tvinge dem til at arbejde.
På det sociale område, så skaber øget fattigdom konflikter. Ud over, at mange udlændinge er fattige, så bliver de derudover også chikaneret af regeringen med alle mulige restriktioner, hvilket gør dem fremmedgjort overfor det samfundet som de faktisk lever i. Alt i alt, så fremprovokerer regeringen altså konflikter, som man kunne have undgået.
Jeg mener derfor, at regeringen på det økonomiske plan og på det sociale plan ikke løfter opgaven godt nok.
Jeg mener derudover, at det er essentielt, at man gør det nemmere, at få skabt klarhed over politiske situationer. Der skal altså være en langt mere åben administration, og langt nemmere for journalister at få adgang til informati