...arhhh, det med at "leve", er måske så meget sagt, for nogen af dem, der blogger her i døgndrift, skal ordet "lever" sikkert erstattes med ordet "eksisterer".;-)
En lille stund med et tankevækkende tilbageblik, os der er nogle høns/haner omkring vores børn.
Folk over 25 år burde være døde!!!
Ifølge dagens lovgiver og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40’erne, 50’erne, 60’erne, 70’erne, ja til med tidligt i 80’erne ikke havde overlevet.
Vore børnesenge var malet med blybaseret maling.
Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre og skabe, og når vi cyklede bar ingen af os hjelm.
Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags, og med rygende forældre.
Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!
Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude og lege. Vi delte gerne sodavand med andre og drak af samme flaske, uden rent faktisk at dø af det.
Vi spiste kiksekage, råcreme og æggesnaps med ægte rå æg der ikke var pasteuriserede og blev alligevel ikke syge.
Man brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned af bakken bare for at finde ud af, at vi havde glemt bremser på. Efter nogle ture i grøften lærte man at løse problemet.
Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt eller vi blev sultne. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen – ingen mobiltelefoner. Utænkeligt!!!!
Vi havde ingen Playstations, Nintendo eller X-boxe – i det hele taget ingen Tv-spil, ikke 99 tv-kanaler, ingen videofilm, sorround-sound, mobiltelefoner, hjemme-pc’er eller chatrooms på nettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!
Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld! Ingen andre kunne få skylden/kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.
Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke indeni os resten af livet. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.
Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt !?
Denne generation har fostret nogle af de meste risikovillige, bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidst 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes’er og ansvar og vi lærte at forholde os til det alt sammen.
Og du er en af dem, lad også dit barn blive det!!!!!
Tillykke!!!!
Det gode liv var vores!!!
Nå, hvad siger i så? Er vi ikke bare en rigtig ”I-kan-ikke-slå-os-ihjel” generation…….
Mange hilsener fra én af de STÆRKE!!!