Ja, det er ikke en henvisning til eller reklame for Lone Kellermanns store hit om Luigi i Gondolerne, der også kunne li' gajolerne, men derimod lidt der relaterer til Hulegaards indlæg:
"Intimitet og busrejser"
Den mand kan jo sætte fantasien i spil og nogen gange på overarbejde.;-)
For mange år siden var jeg ansat hos en af de store rejsearrangører, og selvom det for det meste var vældigt festligt og fornøjeligt, så var der jo også nogen triste oplevelser ind imellem.
Medarbejderne havde ofte den tvivlsomme fornøjelse, at pårørende hvis familie rejste væk på f.eks. runde fødselsdage og guld- og sølvbryllupper, som totalt havde misforstået situationen, men i bedste mening kom ind i bureauet og betalte for champagne ved bordet på højtidsdagen, flag, blomster m.v, og som ikke altid iflg. guiderne på stedet vakte vild jubel, da det mange gange blev en bekostelig affære, når de medrejsende fik nys om, hvad der var på færde.:-)
Så til den mere triste afdeling:
Således havde jeg 'vagten' en dag med lang åbningstid sammen med en lidt ældre kollega, som var smuttet hen for at købe lidt føde, da en nydelig dame i halvfjerdserne kom ind med en jævnaldrende mand (troede jeg), det vidste sig nu at være en søn.
Den ældre dame fremførte sit ærinde, og fortalte at hun kom for at hente sin mands kuffert, og det havde man ganske glemt at orientere mig om, så jeg forlod rummet for at gå ind i et andet, hvor man opbevarede glemte sager, og der stod 1 stk. kuffert med en seddel ovenpå, hvorpå der stod:
"Manden død i Venedig"
Lettere rystet fik jeg spurgt til kuffertens udseende og omstændighederne, hvorefter damen vemodigt fortalte om den ægtefælle, som hun havde været gift med i adskillige år havde ønsket sig i mange år at komme til Italien og specielt Venedig, men som et par dage efter havde fået et hjerteanfald og var død dernede på et hospital.
Hun var meget interesseret i om alt var i kufferten, specielt et dyrt guldur, og lod hende selvfølgelig lukke den op for at kontrollere indholdet, og hun fandt alt i den skønneste orden, og fortalte også om god behandling dernede.
Så rejsebranchen er andet end fest og farver, hvilket jeg netop har fået bekræftet, da jeg i går erfarede af medlemmerne i en af vores klubber, som jeg sidst så på en skovtur i Bjælkehuset sidst i maj måned, er fløjet hjem fra en udenlandstur i det sydlige Europa, da han faldt om og døde på turen fra bageren hen til ferielejligheden.
Sorrig og glæde de vandre til hobe...også i rejsebranchen i ferietiden.