Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Byrundtur og Torvecaféen

2. februar 2009 16:27
Visninger  [1795 ]   Debat  [0 ]

På en råkold dag som denne er det skønt at kigge lidt på de lidt mennesketomme gader, og især København, når man alligevel har et par ærinder i staden.

Man skulle jo tage mod til sig bare for at komme hen til garagen og ind i bilen. Men med den komfort nyere biler har med varme i sædene osv. er der ikke noget skønnere end at sidde der i varmen og blive fragtet rundt i hovedstaden, som vi elsker højt.

På Langeliniekajen holdt kun 2 biler med et par sælgere, der tilsyneladende indtog frokosten i bilen, alt imens de store bølger skvulpede derude, og på Kastelleet gik en modig viking, godt påklædt og med en hund snor, der skulle ha' den daglig motion.

Nyhavn var i den grad mennesketom, hvor folkelivet ellers florerer under varmelamperne ved bordene udendørs, når det er lunere i vejret og ikke blæser, og hvor der  langs bolværket sidder unge og ældre med flasker til at læske ganen. Men ikke et øje at se i miles omkreds, og slet ingen flasker.:-)

Christianshavn rundes som regel også, og også her var der forholdsvis øde, selvom der var et par stykker ved busstoppestedene.

I en bil har man lejlighed til at studere det hele nærmere, men det er jo ikke en dag, der opfordrer én til udendørsaktiviteter, såfremt man skal cykle eller med offentlig transport.

Så gik turen forbi Tivoli, og gud hvor ser det dog hæsligt ud her om vinteren, hvor alt det grønne ikke skærmer de hæslige aktiviteter, der rager op, som f.eks. den nye rutsjebane.

Den have har "de kloge" totalt ødelagt, pleje af haven med få aktiviteter havde været at foretrække, men det er der jo ikke økonomi i, så man må absolut konkurrere med diverse afdelinger af Sommerland, selvom hele området skæmmes.

Det kan næppe være en turistmagnet mere.

Selv Istedgade var blottet for både "ludere og lommetyve", ingen narkomisbrugere ved Maria Plads, mens der var "run på" henne på hjørnet ved "Mændenes Hjem", hvor der stod en megastor flok hjemløse, der sikkert gerne ville sikre sig et lunt sted at sove i denne kulde, hvilket er meget forståeligt.

På hjørnet af Vigerslev Allé ved Vestre Fængsel reklamerede de med en "rask lille ferie", det var dog ikke en reklame for Vestre Fængsel, men derimod lavprisfirmaet Mr Jet.:-)

Som de priviligerede vi er, har vi nogle små oaser i vores dejlige by, og denne gang faldt valget på Torvecaféen midt på Hvidovre Torv, hvor vi fik en skøn hakkebøf med udenlandsk inspiration i form af salat til og nogle krydrede kartofler...en mellemting mellen flødestuvede og brasede kartofler, som smagte herligt til den favorable pris af 85 kr..

http://www.torvecafe.dk/

Men der er meget andet på menuen på caféen, somvi lærte at kende sammen med nogle venner før jul, hvor vi fik 5 skønne ting og en stor øl til 129 kr, så det kan varmt anbefales, da betjeningen også er meget fin og hurtig, og en hyggelig udsigt til Hvidovre Kirke.

Så en grå og bidende kold vinterdag kan man godt selv gøre lidt festligere, hvis man har mulighederne.:-)

Del på Facebook
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Madonnaen's blog repræsenterer en 'blandet landhandel' fra en til tider umoden pjanket pige og samtidigt en eftertænksom fuldmoden/overmoden? kvinde, som boltrer sig på dette site med indtryk fra hverdagen og diverse medier. "Den, der kun ta'r spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har fattet begge dele dårligt" Frit efter Piet Hein, men også gældende for denne blogs indehaver. Såfremt man har kommentarer, der ikke egner sig til en offentligt weblog, er man velkommen til at benytte nedenstående e-mailadr.: eva.adamsen@yahoo.dk
Indlæg | 148 | 168.543 | 2441
Siden | 8. august 2007 15:23
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites