Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hvad Fanden sker der for Politiken?

17. juni 2009 17:27
Visninger  [1999 ]   Debat  [22 ]

Allerførst vil jeg bede mine læsere om at læse denne ret spændende debat på Konservativ Ungdoms hjemmeside.

Èt er, hvad medlemmer af en politisk ungdomsorganisation sidder og debaterer internt i et debatforum, noget andet er, at det efterfølgende, naturligvis skal i avisen.

At nogle enkelte unge mænd får idéer til ændringer af Grundloven, ja, bevares, det er da helt i orden. Fremskridt kan man ikke opnå medmindre man har motivation, virkelyst og et godt fungerende netværk.

At de samme unge mænd af den ene eller den anden årsag har overgivet sig til en grundliggende afstumpethed, der nærmer sig ondskab, ja, bevares, det kan sikkert  udredes, forklares, diagnosticeres og behandles, hvis viljen er der.

Men, at en landsdækkende avis medvirker til udbredelsen af denne afstumpethed ved at referere til denne, givetvis uskyldige og ligegyldige, debat, og dermed gør det til en national begivenhed, det er foruroligende.

Sådan noget skal ties ihjel!

 

PS: Jeg er udmnærket klar over, at jeg med rette kan beskyldes for dobbeltmoral ved selv at omtale historien. Dette vedkender jeg mig. Jeg er dog kun en simpelt blogger og ikke et landsdækkende postomdelt medie.

 

 

 

 

Del på Facebook
17.06-2009 | 18:10 af Carsten Svendsen
Jeg befinder mig ellers ikke på den yderste venstrefløj.
Men den første tanke der slog mig var:"Proletariatets diktatur"! ! !
 
17.06-2009 | 18:18 af gitte rasmussen
Sikke da en masse intelligente unge mennesker (de er totalt langt ude, ikke engang deres ungdom kan være undskyldning for deres latterlige holdninger). Jeg syntes det ok at politikken offentliggøre det.
Så kan alle i dette land se hvilke holdninger de unge Konservative har. Det er trods alt dem der skal tage over en dag.
 
 
17.06-2009 | 18:29 af Martin Kjeldsen
Jo, Svendsen. Det kan være, at de unge mænds bekymring skyldes frygt for borgerkrig eller revolution resulterende i underklassens overtagelse af herredømmet.

Der er i aktuelle tal 241.300 førtidspensionister, 883.700 folkepensionister og ca.100.000 kontanthjælpsmodtagere, altså i alt ca. 1.225.000 danske borgere på overførselsindkomster.

Det siger sig selv, at vi (jeg er selv førtidspensionist) ville udgøre en konkret magtfaktor, hvis vi slog os sammen - og ellers kunne betjene en AK 47 samtidig med et gangstativ, hvilket i sig selv er en udfordring.
 
 
17.06-2009 | 18:48 af Carsten Svendsen
Kjeldsen, jeg tilhører selv 'P-kompagniet'. :o)

PS
Kompagni er afledt af latin: companium = 'brødfællesskab'!
 
17.06-2009 | 19:23 af Martin Kjeldsen
Nu er mit indlæg ikke møntet på selve KU's debat, men for lige at runde den side af historien af, så forstår jeg godt argumentet om, at man som modtager af overførselsindkomst er inhabil med hensyn til fordeling af samfundsøkonomiske ydelser.

Det samme kunne man sige om bankdirektører, kommunalt ansatte, journalister og medlemmer af politiske ungdomsorganisationer (der hvert år tildeles betragtelige andele af Tipstjenestens - og dermed statens - midler).

At de samtidig forudsætter, at den danske vælger principielt sætter sit kryds efter, hvad der bedst kan betale sig for ham selv, siger mere om dem end om os.

Jeg forsøger personligt at tænke med andet end muldvarpeskindet, når jeg går til folkeafstemning.

Men jeg er heller ikke betalende medlem af Egoistisk Folkeparti.
 
 
17.06-2009 | 19:44 af Carsten Svendsen
Selve idéen om 'Folketinget A/S' er syg!
Alvoren ligger i, at nogle af fortalerne måske bliver valgt ind i Folketinget en dag.
 
17.06-2009 | 20:27 af Rolf Rasmussen
Det er Politikens politik at bringe den slags.
 
17.06-2009 | 21:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
17.06-2009 | 21:36 af Lars Nunnegaard
Totalprivatiseringen af samfundet har fået et talerør og en bevægelse. :((
 
 
17.06-2009 | 21:46 af Martin Kjeldsen
Der var sådan cirka 10 procent af vælgerne, der stemte konservativt ved sidste folketingsvalg. Så der er altså enkelte, der stadig tror på den helt specielle definition af frihed og ansvar, som partiet står for.

De Konservative er jo ikke alene om at blive bløde i knæene ved tanken om det totalt privatiserede samfund. Den nye Rasmussen har selv i skrivende stund sine problemer med revisionen. Selvom de, selvfølgelig, ligesom de økonomiske Vismænd, Danmarks Statistik og samtlige universiteter tager fuldstændigt fejl i deres kritik af regeringen.

VK (stadig uden O, da Dansk Folkeparti stadig ikke har medlemmer i regeringen) alene vide.
 
 
17.06-2009 | 21:52 af Lars Nunnegaard
Men O støtter VK!
 
 
17.06-2009 | 22:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
17.06-2009 | 23:57 af Martin Kjeldsen
Allerførst, Jensen, må jeg påpege, at det er yderst uforsigtigt at drage noget så definitivt og uigenkaldeligt som en konkulsion på et så usikkert fundament som et enkelt udsagn, men jeg skal da gerne gå med til at betragte din konklusion som en antagelse. Hvorvidt denne antagelse stemmer overens med virkeligheden ønsker jeg ikke at uddybe, da jeg ikke anser det for nødvendigt at afsløre mine politiske tilhørsforhold i dette forum, da min politiske holdning ikke burde være relevant for forståelsen af det skrevne.
 
 
18.06-2009 | 09:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.06-2009 | 11:01 af Isabelle Mandel
Jeg er enig med Gitte i, at det er godt, at Politiken bringer den slags uhyggelig debat og derigennem fortæller, hvad der rør sig i konservative kredse. Disse unge løver synes at befinde sig et pænt stykke til højre for DF og Okaj :o)
 
 
18.06-2009 | 21:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.06-2009 | 21:46 af Martin Kjeldsen
Tak, Jensen. (Jeg vælger at betragte din bemærkning som en kompliment, da den er tilpas dobbeltbundet til at få mig til at smile.)

I princippet forsøger jeg med denne blog at være upolitisk. Dette er i sig selv en umulighed, man kunne kalde det et paradoks, da det ikke er muligt for nogen formidler at distancere sig fra sin egen holdning i sit valg af materiale.

Jeg skal ikke kede med yderligere søforklaringer, men henvise interesserede til min profil, hvori jeg beskriver hvad jeg finder nødvendigt for forståelsen af mine grundlæggende motiver, hvor uinteressante jeg end selv finder dem.

Mange tak til alle for de gode kommentarer. Fortsæt endeligt!
 
 
18.06-2009 | 21:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.06-2009 | 01:09 af Martin Kjeldsen
Og så er jeg oven i købet ikke den eneste i familien som brokker... øh... jeg mener selvfølgelig blogger. Se bare http://www.e-pages.dk/urban/632/, hvor min kone under overskriften 'Skævt Forbrugersamfund' har fået et stykke i avisen. Åbenlyst politisk.
 
 
25.06-2009 | 22:10 af Henrik Jørgensen
Kjær har allerede været ude og kritisere det, mon ikke Lene også snart banker dem på plads, de snotåndssvage forkælede unge de har 'affødt'...
 
 
25.06-2009 | 22:40 af kirsten hansen
Jeg har lavet et indlæg om samme emne, uden at have set denne blog:
Konservativ unge vil afskaffe stemmeretten for ældre!
Da jeg så det på TV2 her til aften, blev jeg bare så vred!
Hvad bilder sådan nogen "snotforkælede unge" sig egentlig ind!
Undskyld jeg citerer dig Henrik:-))
 
 
25.06-2009 | 23:30 af Martin Kjeldsen
Jeg skal ikke kunne sige, hvad der inspirerer i øvrigt velformulerede og oplyste unge mennesker til at vedgå sig ekstreme holdninger, om de så befinder sig til venstre eller til højre. Jeg kan kun håbe, at det skyldes samfundssind og bekymring over tingenes tilstand, inklusive vores fælles fremtid.

Men at antage at umyndiggørelse af fattige vil have en positiv indvirkning på antallet af fattige er helt ude i skoven. Det nærmer sig rendyrket kuk-kuk.

Jeg skal ikke benægte, at jeg har selv haft og til tider stadig har rabiate holdninger til forskellige sager. Ikke noget, der tilnærmelsesvis ligner eksemplet fra KU, men alligevel. Men i modsætning til de nævnte unge mennesker er jeg klar over, at disse holdninger er grundlagt i min egen uvidenhed omkring tingenes tilstand og sammenhæng, og derfor ved jeg, at jeg ikke bør handle ud fra holdningerne og i det hele taget forsøge på at ændre dem, for eksempel ved at søge viden.

Holdninger baseret på uvidenhed og fordomme er roden til alt ondt.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Martin Kjeldsen

Det fulde navn er Martin Leon Kjeldsen.

Jeg blev født i byen Ny Nørup, Nørup Sogn, Egtved Kommune i januar 1969. Gik i Nørup Centralskole til og med tiende klasse.

Jeg er altså etnisk jyde.

I 1987 blev jeg far til Simon Alexander Heggum Kjeldsen. Jeg boede på det tidspunkt på Ærø i det sydfynske øhav, og Simon er derfor etnisk fynbo.

Jeg har ingen videregående uddannelse, men har forskellige officielle og uofficielle kurser, eksaminer og en del praktisk erfaring, der gør, at jeg, som det ser ud nu, kan kalde mig 'journalist', skønt jeg ikke har virket som sådan siden 1998. September 2003 blev jeg erklæret uarbejdsdygtig og blev førtidspensionist.

Jeg har publiceret digte i forskellige tidsskrifter og udgav for et par år siden digtsamlingen 'DanmarksMester' på eget forlag.

Fra 1986 til 1998 boede jeg i Svendborg, Sydfyn. Fra 2000 til 2009 boede jeg i Horsens, Østjylland.

Jeg bor for øjeblikket i Odense NV sammen med min hustru Ann-Charlotte (AC blandt venner) er født i Thorsager på Djursland og er derfor etnisk jyde som jeg.

Politisk er jeg en del til venstre for dem der er til højre og en lille smule til højre for dem der er helt til venstre, men på ingen måde enig med dem der er på midten.

Kald mig bare Kjeldsen.

Alt godt fra andedammen og omegn.

Indlæg | 119 | 106.526 | 1436
Siden | 19. februar 2009 16:41
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites