Katrine Kyrkjebø, 35 år og Kjell Brundtland, 40 år fra Norge har
boet sammen i snart 1 år, mener at kærligheden skal have tid til at gro.
Rejsemål: Fyn & Langeland,Danmark i to uger
"En sommerferie kan selvfølgelig gå flere veje - enten forstår man at nyde hinandens selskab, eller også opstår der konflikter, fordi det er en udfordring pludselig at være tæt sammen døgnet rundt.
Derhjemme har man sit arbejde, sport, fritidsinteresser og sikkert også børn at se til ved siden af selve parforholdet. I sommerferien er man intenst sammen 24 timer i døgnet, og det kan naturligvis få nogle par til at gå hinanden på nerverne.
Vi rejser sammen uden vores to børn (5½ og 2 år) for at få tid til hinandens selskab uden afbrydelser. Vi prøver på ikke at lægge for mange planer, for mange mennesker bliver stressede over at skulle nå alt for meget i løbet af ferien."

Helen Munk Pedersen, 28 år og Mark Cederdorf, 32 år. De har været gift i fem år. Sammen har de Sofie på 3 år.
Rejsemål: Tuscana, Italien i en uge.
"Vi kan selvfølgelig godt forstå, hvorfor nogle par vælger at blive skilt efter en ferie. En ferie kan være meget stressende, og det kan især være hårdt at rejse med børn, fordi meget af ferien går op i praktiske ting.
Det er en stor prøvelse for nogle par at rejse med børnene, og specielt hvis de er vant til at være på kærlighedsferie for at pleje ægteskabet.
En ferie er en langt mere intim form for samvær, end man er vant til i hverdagen. Hvert individ er vant til at have sin "space".
Der kommer ofte nogle ting op til overfladen i løbet af ferien, som man har gået og gemt på, og det kan opleves som en stor skuffelse, hvis ferien ikke lever op til de store forventninger, man har sat sig."
Fritid og ferie er ikke noget man pludselig får til at fungere, det er noget der skal arbejdes med - akkurat ligesom med kærligheden!