Den undersøgelse som KF har fået lavet, kan vi i det praktiske liv i Danmarks Frie Fagforening nikke genkendende til. Ofte hører vi omkvædet: Tillidsmanden på arbejdspladsen truer med at jeg bliver fyret hvis jeg skifter til jer. Der blæses mange steder højt og flot på den dom vi fik ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg for ca. et år siden. Det er fuldstændigt uacceptabelt åbenlyst at krænke menneskerettighederne som det sker.
To af vores medlemmer har netop ved byretten i Aalborg fået dom for, at en forflyttelse grundet fagforeningsforhold, var at sidestille med en fyring. For dette blev de tildelt 200.000 skattefrie kr. hver. Alt for lidt til at afholde en stor virksomhed som fx Portland til at sparke et LO-fagforenings skabt problem ned til det svageste led; nemlig til den enkelte der har menneskeret til frit at vælge fagforening.
I Danmarks Frie Fagforening er vi sikre på, at der snart vil komme flere lignende sager til prøvelse for domstolene. Det virker som om, at de monopoliserende arbejdsmarkedsorganisationer slet ikke har opdaget, at vi fået en ny retstilstand i Danmark