Ørestad Avis 2. august: Ricki Sørensen fra Ørestad var med, da 1000 aktivister løb
næsten-nøgne gennem Pamplonas gader, i protest mod det årlige tyreløb i
byen
Det berømte tyreløb i Pamplona har fået konkurrence. Tusindvis af
turister samles i den lille spanske by hvert år i begyndelsen af juli.
Mange kommer for at se de bedøvede og udsultede tyre på deres sidste
rejse gennem de smalle stræder i Pamplona, og enkelte kaster sig ud
foran tyrene og sætter deres eget liv på spil. Men i de senere år har
et andet løb tiltrukket flere og flere nysgerrige. Dagen før tyreløbet
gennemfører den internationale dyrevelfærdsorganisation Peta nemlig et
protestløb, hvor omkring 1000 næsten-nøgne aktivister fra hele verden
løber den samme rute som tyrene, og tiltrækker lige så mange tilskuere.
21-årige Ricki Sørensen, der bor på kollegiet Signalhuset i Øre-stad
City, har været med i nøgenløbet i to år. Og han mener at det er ved at
være lige så populært i Pamplona, som tyreløbet.
- Der er pakket med tilskuere, når vi stiller op. Borgmesteren i byen
har indført forbud imod at folk er helt nøgne, men alle har så lidt tøj
på som muligt. Stem-ningen er fantastisk, og mange spaniere er glade
for os. For 80 procent af spanierne er imod tyreløb og tyrefægtning,
siger Ricki Sørensen.
Til daglig læser han biologi og arbejder dels i fitnes.dk, dels i den danske dyrevelfærdsorganisation Anima.
- Man er nødt til at finde nogle virkemidler, hvis man vil ud med sit budskab. Samtidig får byen Pamplona god omtale og turist-
indtægter, forklarer Ricki Sørensen.
Turen til Pamplona arrangeres af et busfirma i Århus. Omkring 30 danskere deltog i år. Og der kommer stadigt flere til.
- Jeg tror at mange gerne vil gøre noget aktivt for at ændre verden.
Samtidig får man en god tur og møder nye mennesker, siger Ricki
Sørensen.
Thyreløbet i Pamplona er en gammel tradition, som skal indlede årest tyrefægtninger.
- Dyrene er medicinerede, de har fået smurt vaseline på øjnene, og de
er devist udsultede, før de sendes afsted. Det er det vi vil have
stoppet, siger Ricki Sørensen.
Mere om »Running of the Nudes«:
www.dyrevelfaerd.info
www.peta.org