Kan man lave en kultur-kanon for Amager? Og er det i så fald
Eberts Villaby, Øresundsbron, Eddikefabrikken eller VM-Husene, som
symboliserer øen bedst?
Disse
og mange andre spørgsmål skulle alle amagerkanere være med til at
besvare, da kulturnetværket "Amar Tar Ordet" i maj måned afholdt folkeafstemning om Amagers Folkelige Kanon. Sidste år udkom den store
danske kulturkanon, hvor udvalgte eksperter kanoniserede bestemte
værker, steder og begivenheder som mønstergyldige eksempler på dansk
kultur. "Amar Tar Ordet" bad nu de 160.000 amagerkanere om at være
med til at bestemme, hvilke værker, kunstnere, bygninger og steder, som
betegner det "ægte" Amager.
Alle pingerne
Syv kulturhuse og biblioteker stod
bag "Amar Tar Ordet", og før selve afstemningen havde de inviteret omkring 100
græsrødder, foreningsfolk og ildsjæle til at udarbejde en bruttoliste
over emner til den folkelige kulturkanon. Musikeren Frede Fup og
arkitekten Bjarke Ingels var inviteret til at holde oplæg. Ordstyreren
var tv-manden Claus Hagen-Pedersen, som også er indfødt amagerkaner. Og
det lille formøde om den folkelige kanon blev fra starten en kulturkamp
mellem gammelt og nyt, entreprenører og lokalpatrioter. Folkeminder og
Science Fiction.
De modstridende holdninger og følelser omkring Amagers identitet viste
sig nemlig meget hurtigt. Som da Claus Hagen-Pedersen ønskede at
diskutere hvem der egentlig hører til det "rigtige" Amager. Ikke alle
mener at Islands Brygge, fælleden, Ørestad og "de andre inddæmmede
områder" er renblodet Amager.
- Vi skal huske ø-identiteten. For ikke så mange år siden var der altså
åbent hav mellem Amager og København. Det har præget kulturen, sagde
Hagen-Pedersen.
Amager i baglommen
Mødet foregik i Kulturhuset i Jemtelandsgade, som er en af
Holmbladsgadekvarterets mange nedlagte fabriksbygninger. Frede Fup
havde sagt ja tak til at komme "fordi jeg kender Amager som min egen
baglomme". Han pegede ned ad gangen på førstesal i kulturhuset og sagde:
- Da jeg var 14 blev jeg arbejdsdreng i et litografisk firma, og jeg
arbejdede lige derinde i det lokale. Jeg vil gerne give mit bidrag til
en folkelig kanon, fordi jeg kender historierne her på Amager, fordi
jeg selv har været med til at bygge musikmiljøet op, og fordi jeg også
har nogle meninger om den ny arkitektur, sagde Frede Fup, og pegede
demonstrativt hen på den unge Bjarke Ingels, arkitekten bag Ungdommens
Sejlsportscenter ved Amager Strand, VM-Husene og Havnebadet.
Bjarke Ingels fortalte at han ser Amager som fremtidens metropol, det
nye kosmopolitiske Copenhagen med international lufthavn,
broforbindelse til Skandinavien og - ikke mindst - verdenskendt
arkitektur i mange etager.
- Amager er jomfrueligt land. Byplanlæggerne har i mange år glemt
Amager. Ørestad er det største byplanprojekt i Danmark siden
anlæggelsen af Frederiksstaden for 400 år siden. Og hvor ingenting er,
kan alt lade sig gøre! sagde den unge arkitekt.
P-Hus med parcelhuse ovenpå
Han viste et slideshow med futuristiske billeder af det nye
byggeri VM-Bjergene i Ørestad, et boligkompleks i syv etager med
græstage og parkeringshus nedenunder.
- Man kan se det som et skråtstillet parkeringshus, hvor det vestlige
Amagers parcelhuskvarter med sine grønne haver så at sige kravler ind
over konstruktionen og dækker den helt til, sagde han.
Han viste også model-billeder af sit nyeste projekt, som er "Bryggebjergene" på Moskégrunden ved Njalsgade.
- På Amager er det ikke muligt at passe nyt byggeri ind i en
sammenhæng. For der ER ikke nogen sammenhæng i arkitekturen, kun
kontraster. Derfor kan man lige så godt skabe sin egen identitet, sagde
Bjarke Ingels.
- Hmm. Det ser dyrt ud, det der, sagde Claus Hagen-Pedersen om
billederne af de høje og skæve bjerg-formede bygninger på moskégrunden.
Det gamle Amager
Publikum så til i tavshed. Og da det blev deres tur til at komme med
forslag til steder og bygninger, som skal indgå i den folkelige kanon,
blev Ørestad og andre fremtidsprojekter næsten helt forbigået.
Amagerkanerne var meget mere optagede af at bevare og frede de gamle
vartegn fra fisker- og industrisamfundets tid. Flere deltagere begyndte
deres indlæg med at sige, at de var "indfødte".
- Eddikefabrikken. Den er ved at gå til, og så bliver den revet ned ligesom alle de andre gamle fabrtiksbygninger!
- Den gamle bydel i Dragør!
- Ballonparken!
- Eberts Villaby!
- Herolds Varehus!
Forslagene regnede ned over medarbejderen fra Kulturhuset på Islands Brygge, som tastede alle forslagene ind på en computer.
- Nu er der snart kun fire huse tilbage på Amager, som ikke er blevet nævnt, råbte Frede Fup på et tidspunkt.
Men
deltagerne var ikke færdige. Omkring 50 steder og bygninger blev det
til, fra Nyttehaveforenngen Sundvænget til skurbyen i Dragør, fra den
stadig ikke genopførte Helgoland til flyvergrillen, og fra Amager Bio
til Kastrup Fort. Hvad angår ny arkitektur og Ørestad, så var det kun
det prisbelønnede Tietgen-kollegium som kom med på bruttolisten.
Bjarke Ingels holdt under det meste af seancen øjnene rettet mod sine
egne flash-præsentationer af nye byggeprojekter, på sin egen computer.
Han deltog dog i ord-legen ved at foreslå Øresundsbron som del af
Amagers kanon.
- Det er helt klart at Øresundsbron har været det byggeri, som for
alvor har sat tankerne om København som en moderne metropol i gang,
sagde han.
Da deltagerne gik videre til de øvrige kategorier i den folkelige kanon, listede den unge arkitekt ud af salen.
- Måske har jeg misforstået oplægget. Det kom meget til at handle om
fredning og bevaring. Jeg troede at denne kanon skulle være et manifest
for fremtiden Amager - ikke fortidens, sagde en lidt slukøret arkitekt,
inden han satte kursen mod sin lejlighed i Ørestad.
Netværket "Amar Tar Ordet" offentliggjorde i maj måned resultatet af afstemningen.