Et sikkert tegn på, at vi nærmer os finanslovsforhandlingerne er, når DF melder krav ud i pressen, som intet har med finanser at gøre, men som er deres pris for at være med. Som regel får DF sin luns - ofte indvandrerstramninger - mod, at de stemmer for.

Denne gang er det så kravet om lukning af de 5 regioner. DF mener, der ligger en besparelse på 500 mio.kr. og venter. Penge, der måske skal bruges til at glæde nogle af de mange vælgere, der følte sig groft svigtet af DF’s løftebrud omkring efterlønnen? Måske spiller det også ind, at DF ikke rigtigt kan styre regionerne, som de kan styre regeringen?

At DF gør som de plejer er forventeligt, men, at Venstre straks hopper med og sender adskillige MF’ere ud og omfavne synspunktet samt oplyse at man vil behandle det på fredagens sommergruppemøde virker helt useriøst.

Der ligger jo intet alternativ på bordet til Lars Løkkes eget svendestykke fra 2007, som har kostet masser af ressourcer at implementere. Og hvad vil DF egentlig? Privatisere det hele som Liberal Alliance drømmer om? Og tror Venstre virkelig, at der kan spares 500 mio. kr.? Erfaringen fra Norge, der afskaffede deres regioner for 10 år siden blev en økonomisk udgift. Og hvor bliver den folkelige forankring af, hvis regioner erstattes af professionelle bestyrelser, der udpeges af ministeren, hvis det ellers er det, som er tanken?

At tage regionerne som gidsel i et finanslovsspil er tarveligt over for de mange tusinde ansatte, der hver dag knokler ude i regionerne. Trods sparerunder og omorganiseringer leverer de varen. Hvert år effektiviserer regionerne med 2 %, hvilket selv CEPOS må kvittere for er flot. Tilfredsundersøgelser viser desuden, at mere end 90 % af patienterne er tilfredse med behandlingen i sundhedsvæsenet. Når man hører VKO skulle man tro, det var 90 % der var utilfredse.

Faktisk gør regionerne et godt stykke arbejde, og i stedet for at diskutere afvikling af dem, skulle Venstre hellere sætte sig i spidsen for at udvikle dem. Hvorfor må regionerne ikke udskrive skat og stå til ansvar for egen økonomi som kommunerne? Eller hvad med de mange specialopgaver, som er vanskelige at håndtere for (mange) kommuner, og som tidligere lå i amterne. Eller tænk på trafikken eller miljø og klima? Her kender udfordringerne ikke til kommunegrænser og kræver regionale løsninger.

Tør statsministeren ikke sætte foden ned over for DF? Eller er det bare fordi det er bedre, at vi diskuterer regioner frem den manglende vækst, som regeringen og DF ikke har nogle bud på?