Ekstrabladet skriver i dag om Venstre-politikeren Malou Aamund, der ikke deltager i Folketingsarbejdet, men rask væk hæver sin fede hyre. Det er forståeligt nok, at hun ikke deltager i Folketingsarbejdet, da hun har fået en topstilling i Microsoft.

Det hører også med til historien, at Venstre har bedt Aamund klæbe til taburetten, da hendes suppleant kommer fra Ny Alliance, så min kritik går ikke på Malou Aamund som person. Men derimod at Folketingsmedlemmerne selv opretholder et system, hvor den slags overhovedet kan foregå.

I sidste uge nedstemte et bredt flertal i Folketinget et forslag fra Enhedslisten om at ændre pensionsreglerne, så de blev mere tidssvarende. I dag er det sådan, at folketingsmedlemmer får udbetalt en fornem pension fra de fylder 60 år (og 62 år for ministre valgt ind efter 2007). Jo flere år man har været medlem, jo højere pension. Har man 20 års anciennitet får man omkring 32.000 kr. i måneden!

Men det stopper ikke her. Folketingsmedlemmer, der ryger ud af Folketinget har i to år ret til et såkaldt eftervederlag, som udgør, og hold nu fast, fuld løn (600.000 kr.), som oveni købet ikke modregnes med hvad man nu måtte have af indkomst i det første år.

Det er godt nok pensions- og aftrædelsesordninger, som mange lønmodtagere gerne ville have. Og i en tid hvor flertallet i Folketinget har halveret dagpengeperioden, vil afskaffe efterløn og øge folkepensionsalderen, så er det godt nok svært at forstå hvorfor flertallet af de gode folketingsmedlemmer nedstemte et forslag om en justering.  

Jeg går ind for at folketingsmedlemmer får en ordentlig hyre. Det er et stort slid, og et stort ansvar. Men det går ikke, at folketingsmedlemmer opretholder pensionsforhold, som er åbenlyst ude af trit med det omgivende samfund.

Derfor må et kommende folketingsflertal tage fat på den varme kartoffel og fjerne de gyldne håndtryk.