Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Øv for dit svar Løkke

12. december 2006 09:47
Visninger  [1077 ]   Debat  [3 ]

Jeg har på Nyhedsavisen dækket kræftsagen intenst med min kollega Per Thiemann. Og fortsætter.

Jeg har skrevet dagens leder i Nyhedsavisen, hvor jeg roser ministerens mange initiativer på sundhedsområdet - ikke kun kræftområdet - de fem år han har siddet på taburetten.

Men samtig spørger til, hvorfor vi ikke investerer lige så meget i sundhedsområdet, som mange af vores omkringliggende naboer. For hver gang vi propper otte kroner af hundrede fra samfundskagen i sundhedssektoren, spenderer vores naboer ti kroner. Nogle lande endnu mere. Det har jo konsekvenser for vores sundhed.

Det er en af grundene til, at vi i Danmark ikke længere har verdens bedste sundhedsvæsen, som vi ellers brystede os af i 1970 erne. Men fattig-80 erne slog det i stykker, og nu døjer vi med konsekvenserne.

Det svarer ministeren ikke på. Desværre.  

Men så kan jeg blot for reminde ham - og indvige de af Nyhedsavisens læsere, der ikke lige er skarp i sundhedsøkonomi - i nogle facts, der gør ondt: 

  •  Danmark har en af Europas laveste investeringer af BNP i sundhedsvæsenet kombineret med den laveste realvækststigning. Danmarks realvækst i sundhedsudgifterne er på 1,9 pct. mod OECD-snittet på 4,0 pct.
  • Altså lille forbrug og den laveste vækst. 
  • Middellevetiden i Danmark var for 30 år siden udsædvanlig høj i forhold til de fleste lande. Vi blev 73,3 år i 1970 mod gennemsnitligt 71,5 år i den vestlige verden.
  • I 2002 var middellevetiden 77,2 år i Danmark mod 78,8 i den vestlige verden som helhed. Danmark har faktisk den laveste middellevetid blandt de vestlige lande.
  • Velfærdskommissionen nåede frem til, at den danske middellevetid når det nuværende svenske niveau i 2040, hvis vi fortsætter på det nuværende niveau

Hvordan synes du selv, det går Løkke?

Del på Facebook
12.12-2006 | 10:52 af Skandale
Det er en vigtig og god pointe at få frem, at vores sundhedssystem internationalt set er en discount-udgave. Det virker ikke til, at ret mange har fattet, hvor billigt det er.

Til gengæld er det ret effektivt.

Man skal passe på med at bruge levealder til ret meget. Danskere har traditionelt levet meget usundt (vores rygerater har været meget høje + fed og usund mad).

En af de ting, der holder priserne nede er også relativt lave lægelønninger. Egentlig kan vi ikke lære så meget af de andre landes systemer, da de fleste er bundineffektive (meget groft sagt). Men det vi kan lære er, at vi ikke selv betaler ret meget. Så enten skal vi poste flere penge i det system vi har/indføre delvis brugerbetaling - eller også skal vi holde op med at klynke over ventetider.
 
 
13.12-2006 | 07:26 af
Av, for den da, Lars.

T A K

Meget stærk argumentation.

Host, host - at have dig i haserne kan give enhver sved på panden, og sådan skal dét være.

Jeg begynder faktisk at savne et personligt arkivsystem her på avisen.dk

Jeg ville gerne have et sted, hvor jeg lige kunne gemme link til artikler og blogindlæg, som jeg selv giver overskrifter.

F.eks. så ville jeg gerne på "Min side" kunne gemme link til din denne artikel under "Fakta om sundhedssystemet". Kunne jeg så også lige få en smule notatplads til en nærmere beskrivelse af linket, så ville jeg klappe i mine små hænder.

Eksempel

http://avisen.dk/blogs/laig/_D800_v-for-dit-svar-L_F800_kke-121206.aspx

Overskrift: "fakta om sundhedssystemet"

Note: Danmark har en af Europas laveste investeringer af BNP i sundhedsvæsenet kombineret med den laveste realvækststigning. Danmarks realvækst i sundhedsudgifterne er på 1,9 pct. mod OECD-snittet på 4,0 pct.

Altså lille forbrug og den laveste vækst.  

Middellevetiden i Danmark var for 30 år siden udsædvanlig høj i forhold til de fleste lande. Vi blev 73,3 år i 1970 mod gennemsnitligt 71,5 år i den vestlige verden.

I 2002 var middellevetiden 77,2 år i Danmark mod 78,8 i den vestlige verden som helhed. Danmark har faktisk den laveste middellevetid blandt de vestlige lande.

Velfærdskommissionen nåede frem til, at den danske middellevetid når det nuværende svenske niveau i 2040, hvis vi fortsætter på det nuværende niveau

Nå, ja, det var endnu en idé.

Måske kunne man endda lave en hitliste over de mest gemte link....
 
 
13.12-2006 | 23:17 af Lars Igum Rasmussen
Kære Skandale,

Du har ret i, at vores system er effektivt. Og at penge ikke er alt.

Norges mange oliemillioner har ikke givet resultat, der er eksponentiel med investeringerne.

Du kan finde andre lignende tilfælde. Så penge er ikke alt.

Og jeg arbejder et sted, hvor kvalitet er gratis ;-)

Så penge er ikke løsningen på alt. Men tag krægtlægemidler. De nye biologiske der kommer er en bombe under systemet.

Amterne har ønkset mindst 800 mio. kr. til medicin i år og næste år. Kræftmedicin udgør de 400 mio. kr. To nye dyre præparater Herceptin og Avastin udgør de 300 mio. kr.

De er knalddyre, men effektive. Og der kommer mange flere af disse i fremtiden.

Derfor SKAL vi bruge flere penge på sundhedsvæsenet, hvis vi ikke skal få et sundhedsvæsen, der skal spare yderligere. Et sundhedsvæsen i bilig-enden i et land med det højeste skattetryk.

Derfor flere penge ikke løsningen på alt, men det bliver vi nødt til i Danmark, hvis vi ønsket et bedre sundhedsvæsen.

Og når OECD-landene har en realudgiftsstigning på 4 pct, og vores ligger på 1,9 pct, så burde vi overveje og kunne tale om, det måske er grunden til, at vi ikke har verdens bedste sundhedsvæsen.

Og glæd dig til en kræftserie i Nyhedsavisen fra næste uge.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Lars Igum Rasmussen

Blev cand.comm i journalistik fra Roskilde Universitetscenter i ultimo 2003 efter praktik på Politiken.

Blev kandidat med speciale om Politikens debatlæsere.

Er bachlor i historie.

Inden mit indtog i den islandske gratisverden var jeg journalist i et par år på netavisen Altinget på Christiansborg.

Har siden min uddannelse været tilknyttet Roskilde Universitetcenter som vejleder på journalistik, hvor jeg hjælper modul 1-studerende med semesterprojekt.

31 år. Endnu ingen børn.

Og netop rækkehusejer i Taarnby, hvor jeg den 1. november for første gang skal hejse flaget sammen med min dejlige kæreste, Louise.

Indlæg | 10 | 13.616 | 50
Siden | 4. oktober 2006 13:47
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites