Stress mig her og stress mig der.
Jeg er så træt af alle de mediehistorierne om stress. Så er det ligeså farligt som rygning. Så bliver unges mobiltelefon-vaner gjort stresbare. Flere taler om stress, som en folkesygdom. Alt er næsten stress.
Reel stress er en psykisk belastning af kroppen, der giver udslag i en fysisk reaktion.
To af mine gode veninder, der er journalister på en dansk fjernsynskanal, gik ned med stress. Kroppen havde i længere tid bukket og bøjet "Stop" i neon i form af fysiske symptomer - gråd, kvamle, hukommelsestab og et højst usundt adrenalinsus.
Den ene gik sort fem minutter før et direkte interview. Hun kunne pludselig ikke huske, hvem interviewpersonen var og hvad hun selv lavede der. Hun blev indlagt.
Den anden havde tonset rundt i flere dage og kæmpet for sine flere historier i alle de vågne timer samtidig med, hendes spædbarn skulle mades. Filmen knækkede endeligt, da hun satte sig ned på Strøget, græd, drænet for energi. Og blev sygemeldt.
Det er stress.
Men det er sgu de færreste, der har stress-symptomer og reaktioner i den omegn. Heldigvis.
Stress og det at have travlt er to forskellige ting. Men i øjeblikket blandes det sammen. I næste uge skriver jeg en historie om stress, hvor forskellige eksperter forsøger at sætte det i perspektiv. En sjov pointe fra min research er:
Hvorfor hører vi så meget om stress i modsætning til det, som er langt farligere for vores sundhed - rygning, mangel på motion, dårlig kost og overvægt?
Fordi stress ikke er din og min skyld. Det er nogens skyld. Vores arbejdsgiveres. Imodsætning til de langt farligere risikofaktorer, som er din egen skyld. Vi kan nemlig bedre lide at tale om og problematisere det, som er andres skyld.
Ergo: stress kan være fysisk og psykisk farligt, men for langt, langt, langt de fleste af os eksisterer stress ikke i vores dagligdag. Vi er travle, men ikke stressede.
Koncentrer jer derfor om rygning, alkohol, motion og ernæring, hvis det er sundheden, der har tankerne. Det er her, de største risici ligger.
Og glem stress.