Hvert år dør omkring 100 lungekræftpatienter alene på grund af ventetider på landets sygehuse. Alle er ligeglade. Men kastes der med brosten af kamp-piercede psykopater på Nørrebro, så står hundredvis af journalister og råber det i megafoner til befolkningen.

Den paradoksale pointe fik jeg fortalt forleden af direktør i Kræftens Bekæmpelse, tidligere sundhedsminister Arne Rolighed, da jeg skrev om de alt, alt, alt for lange ventetider på kræftbehandlingen.

På en storstilet kræftkonference på Christiansborg i denne uge fastslog landets absolut mest vidende og fagligt dygtigste læger rigets tilstand. Og det går desværre fortsat alt for dårligt med kræftbehandlingen. Trods læger og sygeplejerskers storstilede og sveddryppende indsats på de enkelte afdelinger.

Dr.med. Jens Overgaard, der er professor og overlæge på Århus Universitetshospital, lynede et powerpoint-show igennem med ét skræmmende budskab: Ventetiderne til kræftbehandling koster menneskeliv.

Kommer patienten eksempelvis i behandling efter fire uger, altså ved behandlingsgarantiens udløb, så er kræftsvulsten objektivt set vokset for seks ud af ti patienter, hver fjerde har fået nye kræftknuder og hver femte er gået fra et stadie i kræftsygdommen til et nyt mere truende.

"Der findes ingen data, der støtter, at ventetider er harmløse," fastslog Jens Overgaard med den for læger sædvanligt afdæmpede stil og satte senere trumf på:

”Det er videnskabeligt bevist, at ventetid medfører, at helbredsmuligheden forringes.”

Sådan.

Vi accepterer altså som borgere i Danmark, at kræftpatienter i værste fald dør eller sygdommen forringes på grund af vores ventetider. Hvordan kan vi det? Netop Arne Roligheds pointe. I et land med verdens næsthøjeste skattetryk, hvor adgang til velfærdsydelser netop er grunden til, at vi flås for vores arbejdsindsats. 

Som formanden fra Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen sagde, da Jens Overgaard havde fremlagt fakta:

”Sidder det samlede sundhedsvæsen og accepterer noget, som er aldeles uacceptabelt?”

Gør du?