I dagens Danmark 2011 kan man ikke blive fysiks nedslidt, såfremt arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Dengang jeg rigtig startede på arbejdsmarkedet i 1961 tænke man kun på at tjene penge og man kunne klarer alt, det var sundt at arbejde og fik man en skade skulle det bare arbejdes væk, dengang var der ikke en arbejdsmiljølov – men folk blev nedslidte, fik arbejdsskader, fik asbestose, rygsmerter, levede ikke så længe. Folk fra dengang har brug for muligheden for at gå på efterløn som 60 årige, uden en masse bøvl med det offentlige, mange folk har i tillid til systemet indbetalt deres månedlige efterlønsbidrag, penge der i nogen tilfælde godt kunne være brugt i det stramme husholdningsbudget.
Derfor er mit forslag følgende: Stop tilgangen til Efterlønsordningen pr. 31.12.2011 således at alle der er i ordningen frit kan blive eller melde sig ud og få sine indbetalte penge retur.
På denne måde er der ingen der bliver snydt for det de havde regnet med og betalt for, det betyder også at Efterlønsordningen vil dø en stille og rolig død.
Desværre vil folk stadigvæk blive skadet psykisk i forbindelse med deres arbejde, her ligger der en stor arbejdsopgave for Arbejdstilsynet og alle andre, det er en fælles opgave, samtidigt skal pensionslovgivningen og arbejdsmarkedslovgivningen vedr. sygedagpengeopfølgning, revalidering og fleksjob, ændres således at de psykisk syge, de psykisk arbejdsskadede personer kan blive hjulpet til en bedre tilværelse.
Kurt A. Nissen