Svenske børn bliver spæret inde, forladt af deres forældre og ydmyget på det groveste, fremgår det af svenske bøger. Fremgangsmåden kan virke angstprovokerende, og må på det kraftigste frarådes, fastslår ekspert
Det er ikke kun på fodboldbanen, at vi har grund til at foragte vores svenske broderfolk. I Sverige praktiserer man en børnepædagogik, der på det kraftigste må frarådes. Übercool henvendte sig til socialpædagog og familievejleder Lola Jensen til en faglig vurdering af den svenske fremgangsmåde.Hvis man har en dreng, og han har været fræk, er det så i orden at låse ham inde i et skur med en kniv?
Det er helt elendigt, fordi han låses inde. Det er meget angstprovokerende. Det er noget af det værste, man kan gøre. Og det kan være farligt at gå med kniv. Det er meget autoritært, afvisende og må frarådes på enhver måde.
Hvis man som sømand har en datter på ca. 12 år, kan man så rejse fra hende og lade hende være alene hjemme i ens villa i nogle måneder?
Det er totalt udelukket. Hun har ikke engang benene inde i puberteten. Man skal have en primær forælder, som man kan være i nærheden af. Selvom man er moden, kan man ikke bo alene som 12-årig.
Er det farligt, at man lader sig inspirere af det?
Det er rigtigt dårligt, hvis man lader sig inspirere af den type børneopdragelse.
Er det ikke dumt at kalde sin søn for Alfons?
Der er nogle forældre i dag, som giver deres børn nogle virkeligt mærkelige navne. Men der vil selvfølgeligt være et potentiale for mobning med det navn.
Drengen har nogle seriøse problemer med hårtab i 5-årsalderen, kan det skyldes dårlig opvækst?
Det minder om Alfons Åberg. Det er meget synd for ham. Jeg kan godt få ondt af ham.
Vi er i besiddelse af svensk børnelitteratur, der dokumenterer denne børneopdragelse. Skræmmer det dig?
Jeg er ikke i tvivl om, at Astrid Lindgrens figurer har eksisteret i virkeligheden, og hun så har gjort dem til en historie. Jeg tror også, at hun har haft nogle frygtelige kår selv. Nu er det heldigvis nogle gamle historier. Man får ondt af Pippis ensomhed og Emil, med hans sure far.
Hvis man har en dreng, og han har været fræk, er det så i orden at låse ham inde i et skur med en kniv?
Det er helt elendigt, fordi han låses inde. Det er meget angstprovokerende. Det er noget af det værste, man kan gøre. Og det kan være farligt at gå med kniv. Det er meget autoritært, afvisende og må frarådes på enhver måde.
Hvis man som sømand har en datter på ca. 12 år, kan man så rejse fra hende og lade hende være alene hjemme i ens villa i nogle måneder?
Det er totalt udelukket. Hun har ikke engang benene inde i puberteten. Man skal have en primær forælder, som man kan være i nærheden af. Selvom man er moden, kan man ikke bo alene som 12-årig.
Er det farligt, at man lader sig inspirere af det?
Det er rigtigt dårligt, hvis man lader sig inspirere af den type børneopdragelse.
Er det ikke dumt at kalde sin søn for Alfons?
Der er nogle forældre i dag, som giver deres børn nogle virkeligt mærkelige navne. Men der vil selvfølgeligt være et potentiale for mobning med det navn.
Drengen har nogle seriøse problemer med hårtab i 5-årsalderen, kan det skyldes dårlig opvækst?
Det minder om Alfons Åberg. Det er meget synd for ham. Jeg kan godt få ondt af ham.
Vi er i besiddelse af svensk børnelitteratur, der dokumenterer denne børneopdragelse. Skræmmer det dig?
Jeg er ikke i tvivl om, at Astrid Lindgrens figurer har eksisteret i virkeligheden, og hun så har gjort dem til en historie. Jeg tror også, at hun har haft nogle frygtelige kår selv. Nu er det heldigvis nogle gamle historier. Man får ondt af Pippis ensomhed og Emil, med hans sure far.