For en uges tid siden skrev jeg indlægget "Sandheden om Shansen". Det affødte en del kommentarer, som jeg beklager ikke at have haft tid og lejlighed til at få fulgt op på i den forgangne uge. Men tak for (de fleste af) kommentarerne!

I mellemtiden er vi – så vidt jeg har haft mulighed for at følge med – ikke blevet meget klogere med hensyn til Shansen. Og er det nu også så vigtigt? vil nogen straks spørge. Jamen, det er det da. Shansen har jo vitterligt løjet om sig selv tilforn, og når hun nu går ud og politianmelder en minister, så er det da nok så relevant at vide, om det hele blot er et mediestunt, som er iværksat af professionelle politiske ballademagere!

Vi så jo sidste efterår, hvordan godtroende folk troppede op til demonstrationer, der var tilrettelagt af professionelle politiske ballademagere, som ved løgnens magt havde lokket tusinder af godtroende til for at bidrage til at miskreditere regeringen og dens støtteparti.

Når Shansen forsøger at skabe sympati omkring sin person og sit skriveri ved at udgive sig for at være kommunikationsrådgiver, tidligere konservativ, mor (tidligere far ...) til tre søde børn, nu medlem af Det Radikale Venstre, så må det da være journalisternes forbandede pligt at søge disse forhold nærmere afklaret, inden man blot agerer mikrofonholder for en anonym blogger.

Man forestille sig, at der i stedet havde været tale om en blogger af modsat politisk observans. Ja, man forestille sig en tilsvarende journalistisk dækning af bloggeren catherinekbh, som ifølge egne udsagn er jurist. Hvad ville stedets venstreorienterede hylekor mon have sagt, hvis en journalist fandt på at agere mikrofonholder for en anonym blogger som "juristen Catherine Jørgensen"? Ja, jeg spørger bare!

Bevares, måske hedder Shansen virkelig Margrethe Monika S. Hansen og catherinekbh Catherine Jørgensen, men er det noget, "vi" ved, eller er det noget, "vi" gerne vil tro?

Er det i øvrigt ikke på en eller anden måde lidt morsomt, at navnet i Shansens politianmeldelse blev ændret fra "Margrethe Monika Hansen" til "Monika Hansen", efter at den lidet anonyme blogger Anni Løndal de Lichtenberg gik i selvsving og på det nærmeste plastrede politianmeldelsen op og ned ad hver en lygtepæl? Gad vide, hvad der mon står i selve brevet til selveste "Politidirektøren Johan Reimann". Men det får vi måske at vide i morgen ...

Politiken har jo i en artikel af 16. oktober 2007 ("Venstreorienterede præster støtter politianmeldelse af integrationsminister Rikke Hvilshøj") skrevet, at Shansen "vil troppe op på politistationen med underskrifterne på mandag, i håb om at det kan give anmeldelsen så meget vægt, at den fører til efterforskning."

Måske vil Shansen ved samme lejlighed tage sin dåbs- eller navneattest og sine tre søde børn med samt dokumentation for medlemskabet af Det Radikale Venstre ...

(Nej, naturligvis har Politiken ikke brugt den nævnte overskrift, men derimod denne: "Præster støtter politianmeldelse af integrationsminister Rikke Hvilshøj").

Så er der Kirsten Hansens absurde påstand i en kommentar til mit oprindelige blogindlæg: "Hendes lille bedrag gennem disse år, må vi nok bære over med, for hverken Krogager eller Ilskov ville have taget hende seriøst, hvis de dengang vidste det var en kvinde!" – Og det skal man høre fra én, som vist ellers plejer at efterlyse saglig argumentation fra andre! Du behøver såmænd blot at læse mine kommentarer til nogle af Amalie Lyhnes indlæg for at konstatere, at din formodning bunder i dine egne fordomme, Kirsten Hansen! Eller er det mon mit tidligere blogindlæg "Kvinder for krig", som er faldet dig for fødderne?

Karin Bennedsen spurgte i en kommentar: "Hvad er det for påstande, som Shansen kolporterer og som ikke stammer fra andre kilder, som f.eks. Lægeforeningen?" – Nu skrev jeg jo rent faktisk: "Men det turde vel være utænkeligt, at Danmarks Radios og Nyhedsavisens journalister kolporterede Shansens egne påstande uden at undersøge omstændighederne nærmere ..." Hvis Karin Bennedsen vil gøre sig den ulejlighed at læse ordentligt indenad, vil hun måske kunne indse, at det drejer sig om, at journalisterne tilsyneladende ukritisk kolporterer Shansens egne påstande om sig selv og sin gøren og laden.

Indtil videre vælger jeg at tro, at bemeldte blogger, som angiveligt er 36 år gammel, som "har været selvstændig i mange år og arbejder bl.a. inden for kommunikation og markedsføring", i virkeligheden arbejder for Dansk Folkeparti og har stor fornøjelse udi at bedrive sit shansenske rollespil med sproglige finurligheder osv. Men husk det nu: Det er ikke noget, jeg véd; det er noget, jeg påstår, jeg vælger at tro ...