Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Blogboble eller vindmølleboble
11. september 2009 22:18
 [522 ]    [0 ]   Anbefal

Grundlæggende synes jeg, det ville være en god ide med masser af små såvel som store vindmøller i København, og Christiania forekommer at være det oplagte sted at begynde. Ja, faktisk kan man kun undre sig over, at der ikke for længst er opført masser af vindmøller på Christiania som eksempel på, hvordan man kan skabe et grønt og sundt og bæredygtigt samfund uafhængigt af omverdenens luner og så endda med gode eksportmuligheder.

Der tales for tiden meget om små vindmøller i København, men hvor meget energi der vil medgå til at få møllerne installeret og vedligeholdt osv., hører man til gengæld ikke meget om.

Andre steder i landet har man revet mindre vindmøller ned i utide, fordi det pludselig var meget bedre at erstatte dem med nye, større og mere effektive møller. Men hvor langt de gamle nåede i henseende til at producere mere energi, end der skulle til for at få dem produceret, installeret, serviceret, revet ned osv. osv., har man ikke talt højt om; og hvis der har været fremsat krav om grønne regnskaber i forbindelse med vindmøller, har det garanteret været lavmælt.

Der tales også meget om bobler for tiden. Hvem har for eksempel ikke hørt om it-boblen og boligboblen? For ikke at tale om tulipanboblen i Holland i 1637! Men hvem har talt om vindmølleboblen? Ja, det har jo nu i hvert fald jeg, men måske er den der slet ikke, måske bliver der slet ingen vindmølleboble, måske bliver det ved blot en enkelt bloggers oppustede boblesnak. Men sig nu ikke, at I ikke har hørt om den, vindmølleboblen.

Send til
Debat  0
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl