Baller af stål-Charlotte Birkcow, Master Fatman og den
støvede komiker Tim Vladimir skal sammen med skuespilleren Martin Miehe-Renard
og tøjproducenten Christian Stadil være frontfigurer for befolkningens forståelse
af vores ulandsbistand. Projektet www.dilemma.dk er pinligt for vores ulandsbistand.
Man bliver virkelig flov på landets vegne, når den slags
berømtheder skal kickstarte Vild med dans-generatoren, så befolkningens
opmærksomhed fanges. Charlotte Bircow, der er kendt for at lave
fitnessvideoen Baller af stål, og Tim Vladimir, der nåede de brede masser ved
at fortælle morbide godnathistorier i Statsradiofoniens ungdomsprogram Transit
for mere end ti år siden er to af de fem berømtheder, der skal hjælpe
udviklingsminister Ulla Tørnæs med lidt positiv opmærksomhed omkring landets
ulandsbistand.
Kurt Thorsens tidligere elskerinde Anna Thygesen var også
nomineret til at deltage i projektet. Men hun er ikke blandt de fem, der skal
få os til at forholde os til ulandsbistanden.
Man kan næsten høre konsulenternes salgstale: ”Så finder vi
en bunke kendte og lader befolkningen vælge på internettet, hvem der skal af
sted. De fem udvalgte sættes i en slags dilemmaer a la dem tv-seerne kender fra
Robinson - så er der noget forholde sig til derhjemme. Ulandsbistand kommer på
alles læber.
Om igen. Det er rigtig set, at berømtheder kan hjælpe til
med at sætte fokus på vigtige problemstillinger. Men hvilke berømtheder? De fantastiske
fem, som befolkningen har stemt ind, har jeg aldrig nogen sinde før hørt have
noget som helst på hjerte om verdens ulighed og vores ulandsbistand. Det er pinligt at sætte dem til at vurdere nødhjælp for at få opmærksomhed.
Hvis der skal trækkes på Vild med dans-generatoren, så gør det
da begavet. Mon ikke Steffen
Brandt, Lisbeth Knudsen, Lars von Trier, Uffe Ellemann-Jensen og Pernille
Rosendal, vil kunne løfte opgaven uden at det bliver helt så pinligt for
nationen. De har dog tidligere haft meninger så interessante, at vi holder til
at høre dem diskutere.
Men overordnet set er ulandsbistandsdilemmaet helt
misforstået. Det største problem med Danmarks ulandsbistand er slet ikke, at når
nogen projekter vælges fra, vælges andre til. Det er i stedet den måde vi
bruger bistanden til at forgylde os selv og nødhjælpsindustrien på.
En af mine gode venner blev for nogle år siden ansat i en ulandsbistands-projektstilling.
Han tog orlov fra sit job og drog af sted. I Danmark tjente han ca.
500.000 kr. om året og betalte næsten 50% i skat. Når skatten var betalt, var
der ca. 20.000 tilbage om måneden – de 14.000 gik til bil og bolig. Der var
dermed 6.000 i lommen om måneden. Men da han var ude, var han skattefri.
Det gav ham mere end 41.000 kroner i lommen hver måned. Bolig og bil blev
betalt af staten. At en ’normal’ projektmedarbejder pludselig får 35.000 mere i
lommen hver måned for at hjælpe med udviklingen af verdens fattigste lande vil
med stor sandsynlighed degenerere ham eller hende. Men hvad værre er: Pengene
kunne være brugt på de fattige lande i stedet.
Hvad med at støtte en kritisk dokumentar om nødhjælpsindustrien? Det vil skabe folkedebat om landets ulandsbistand.
Kristoffer
Blog om sagen:
Jesper Horn Møller: Verdens elendighed - nu også som kendisshow
Peter Svarre om kendtokrati som styreform
Artikler om sagen:
Fatman til Afrika
Fatman og Stadil til afrika
Flere kendte og unge skal profilere dansk u-landsbistand
Ministeriet og Jyllands-Postens netside om proejktet
www.dilemma.dk