Englas morder, Anders Eklund, kørte rundt med pigens lig i sin bils bagagerum så længe, at han blev sulten. Derfor købte han pizza, som han spiste i bilen og købte også cigaretter til turen, der varede en hel eftermiddag, skriver den svenske netavis expressen.se.
Mordet på den 10-årige Engla chokerede i april hele Sverige, og nu har den 42-årige lastbilchauffør i et forhør beskrevet sin færden under forbrydelsen. Først sent på aftenen samme dag som kidnapningen, efterlod Eklund liget af Engla på en grusvej i Gästrikland.
Ifølge Eklund var det ved en tilfældighed, at Engla blev offer for forbrydelsen.
Kriminalinspektør ved politiet i Dalarna, Leif Strand, har fungeret som bindeled til Englas familie.
- Familien har løbende fået informationer om det, der er kommet frem i forhør med Eklund, siger Leif Strand.
Retssagen mod Anders Eklund starter på mandag.