Hvad var det egentlig, der stod i det brev, som kultur-redaktør Flemming Rose fremsendte til medlemmerne af Danske Bladtegnere om at tegne Muhammed? Stod der noget om, at man udbad sig en karikatur af Muhammed eller stor der blot, at man ønskede tegnerens egen version af denne meget omtalte profet?
Jeg har talt med Jørgen Saabye, som på det tidspunkt var fastansat tegner på Politiken. Han husker, at han fik brevet, men smed det væk med det samme, da han som ansat på en konkurrerende avis naturligvis ikke kunne tegne til Jyllands-Posten. Men Saabye erindrer videre, at der i brevet ikke var nævnt ordet karikatur . Samtidig oplyser han, at hans kollegaer på Politiken, Anne-Marie Steen Petersen, Roald Als og Jørgen Willumsen vist nok ikke fik en henvendelse. Af hvilke grunde vidste han ikke.
Efter en mail til de tre tegnere i dag kan Anne-Marie Steen Petersen fortælle, at hun ... måske fik brevet, jeg ved det ikke, og jeg kan ikke huske noget om det. Hvis jeg fik det, har jeg lagt det væk med det samme, altså smidt det ud. For jeg er ansat på Politiken og hverken må eller vil tegne for Jyllands-Posten .
30 minutter efter jeg modtog svar fra Anne-Marie svarer Roald Als. Han fortæller, at han ... ikke har modtaget det brev fra Flemming Rose. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg er medlem af Danske Bladtegnere, så han burde have fået min adresse af Claus Seidel (formand i DB). Måske har han vidst, at vi på Politiken ikke må tegne til andre aviser, ligesom dem, der er på JP, ikke må tegne til Politiken .
Der er endnu ikke kommet svar fra Jørgen Willumsen.
Disse to tegnere er måske især kendt for deres karikaturer, så måske derfor er de blevet holdt ude.
Ifølge en artikel i Journalisten af Kurt Kjersgaard-Hansen 15. marts 2006 fremgår det, at der på det tidspunkt, hvor JP fremsendte det omstridte brev, var 44 medlemmer af Danske Bladtegnere. JOURNALISTEN har åbenbart ringet rundt til samtlige af disse 44 og laver efterfølgende denne statistik:
5 meddeler, at de ikke længere er aktive
6 modtager aldrig brevet (4 af dem fordi adressen var forkert)
1 måtte ikke, da vedkommende er ansat på et konkurrende dagblad
15 øsker ikke at tegne til JP, da de var modstander af idéen (heraf fortalte 3 af dem, at de heller ikke ville, fordi honoraret var for lavt)
2 ønskede ikke at udtale sig
3 kunne journalisten ikke komme i kontakt med
12 sagde ja og fik offentliggort deres tegning i Jyllands-Posten 30. september 2005 på side tre i JPs KulturWeekend. Nogen har sikkert siden bitterligt fortrudt, da de i deres vildeste fantasi ikke kunne forestille sig den voldsomme reaktion.
Det er tilsyneladende sandheden om, hvorfor kun 12 bladtegnere var med.
Af listens svar kan man yderligere fastslå, at hovedparten af tegnerne IKKE lod sig skræmme af eventuelle trusler fra muslimske miljøer. Og det var jo netop dét, hele øvelsen gik ud: Hersker der selvcensur hos de danske bladtegnere. Det gør der så heldigvis ikke i udpræger grad - i hvert fald ikke FØR offentliggørelsen.
Det kunne være interessant at gentage eksperimentet og se, om danske bladtegnere stadig ikke udøver selvcensur. Men det tror jeg faktisk ikke, Jyllands-Posten - eller nogen anden avis (end ikke Ekstra Bladet) har kræfter til at gentage.
Her er så det omstridte brev (gengivet fra JP-journalisterne John Hansen og Kim Hundevadts Provoen og Profeten – Muhammedkrisen bag kulisserne udsendt på Jyllands-Postens Forlag april 2006:
"Kære bladtegner
Vi skriver til dig i forlængelse af sidste uges offentlige debat om afbildingen af profeten Mohammed og ytringsfriheden i forbindelse med en børnebog af Kåre Bluitgen, hvor flere tegnere angiveligt har sagt nej tak til at tegne Mohammed af frygt for konsekvenserne. Morgenavisen Jyllands-Posten står på ytringsfrihedens side. Vi vil derfor gerne invitere dig til at tegne Mohammed, som du ser ham. Resultatet vil blive offentliggjort i avisen den kommende weekend. (...).
Jeg ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Flemming Rose
Kulturredaktør
Morgenavisen Jyllands-Posten".
Dette var ordene, hvis ellers brevet er gengivet korrekt i bogen. Så altså ingen tale om bestilte karikaturer, som Uffe Ellemann fastslår i det foredrag, som bliver udsendt i Danmarks Radio 31. januar 2008. Og det er jo lige nøjagtig det, som denne nye røre handler om.