Isen smelter. Havet stiger. Druknedøden lurer i horisonten. Politiken kunne 20/1 fylde hele forsiden med en advarsel fra amerikanske National Aeronautics and Space Administration (NASA), som endnu engang kunne fortælle at isen på begge poler - og især Sydpolen - smelter langt hurtigere end først antaget. Men sådan er det jo med is. Når først smeltningen begynder, går det stærkere og stærkere. Det ved enhver, der har købt en stor vaffel-is.
Dagen efter (21/1) var der atter rød alarm i Den Levende: En analyse fortæller at de sidste års vækst i energiforbruget har medført, at den nyeste prognose for Kinas CO2-udledning knap er trykt, før end den er forældet .
Og det hele går selvfølgelig ud på at jo mere CO2-udslip i atmosfære, jo hottere får vi det her på kloden. Men er det nu hel rigtigt? Ikke hvis man spørger Henrik Svensmark, som er direktør i Center for Sol- og Klimaforskning.
I en doku-film på TV2 forleden sen aften fortalte han om otte års forskning i en anden teori, som han havde udviklet efter et langt liv med forskning af kosmisk stråling fra himmelrummet. I følge forskningsresultatet er det slet ikke CO2-udslippet, der er den skyldige i opvarmningen af Jorden. Men derimod den kosmiske stråling.
Verden ifølge - ikke Garp - men Svensmark:
Mælkevejssystemet er den galakse som Solen og dermed også Jorden tilhører. Systemet er en spiral-galakse, som består af et par hundrede milliarder stjerner. Den er formet som en gigantisk propel med fire vinger. Det er i vingerne koncentrationen af stjerner er massiv. Denner propel drejer rundt - ligesom en propel på en flyvemaskine. Det går meget langsomt i vores hjerner. Det tager nemlig 250 millioner år pr. omdrejning.
Jorden befinder sig som bekendt i denne galakse - og efterhånden som galakse-propellen drejer vil Jorden fire gange i dette forløb befinde sig inde i propellens vinger - resten af tiden imellem.
Når Jorden er inde i en galakse-vinge, bliver der koldt på Jorden - og når den er i mellem to vinger opstår varme og drivhuseffekt, som bl.a. får polerne til at smelte.
Og hvorfor det?
Det er den kosmiske strålings skyld. Når vi er inde i en galakse-vinge bliver der fyret meget kosmisk stråling fra stjernerne mod Jorden. Derfor opstår mange lavthængende skyer - og de hæmmer adgangen for Solens stråler til Jorden. Det gi r kulde og istid.
Omvendt, når vi er midt inde mellem to vinger, opstår der ikke så meget kosmisk stråling. Det giver få lavthængede skyer og dermed flere stråler fra Solen til Jorden. Det giver varme og drivhuseffekt. Polerne smelter.
Disse forsøg og resultatet heraf sendte Henrik Svensmark til en række af de mest fremtrædende forskningstidsskrifter: Overalt var modstanden stor mod disse kætterske teorier. Først efter 16 måneder lykkedes det, at få det opsigtsvækkende resultat publiceret.
Der er senere så lavet denne doku-film KLIMA-MYSTERIET, som blev vist på TV2 23:05 16/1/08. Her var det skræmmende, at se optagelser fra forskellige seminarer med videnskabsmænd - hovedsaglig ældre mænd - fra hele verden, som var rasende og helt og totalt afvisende over for Svensmarks opdagelser.
Parolen var, at når man nu endelig havde fået fastslået en gang for alle, at det var CO2-udslippet, der var hovedskurken til den overophedede Jord, skulle denne opkompling af en dansk videnskabsmand ikke komme her og ændre på det hele. Nu var politikerne endelig begyndt at bevilge milliarder af dollars, euro, kroner til forskningen af CO2-skaderne. Det skulle ikke ødelægges af fakta.
Disse fakta er også svære at sluge for både den almindelige verdensborger som for politikerne. Hvorfor? Jo, du kan ikke sætte den store Mælkevejspropel i stå! Varme og kulde må afløse hinanden - som det i øvrigt har gjort lige siden Jorden opstod.
PS: Hvordan kunne vikingerne i sin tid kortlægge og sejle rundt om Grønland. Og hvorfor kaldte de landet for Grønland? Selvfølgelig fordi Verdens største ø på dét tidspunkt var isfri!!!