Så er Lars von Triers opsigtsvækkende ANTICHRIST også nået til Gudhjem. Jeg så den i mandags og måtte efter filmen erkende, at nu måtte jeg hjem og lave om på min liste over Verdens 10 Bedste Film.
Jeg kunne ikke lige finde ud af, om den skulle skubbe Carol Reeds DEN TREDJE MAND ned på en 2. plads eller hvad. Derfor genså jeg i går min favoritfilm for syvende gang og besluttede, at de måtte dele førstepladsen.
Men under alle omstændigheder, hvor tit sker det, at der produceres film, som kan mængde sig på Top Ti Verdenslisten og smide de gamle klassikere nedad Listen?!
I Politiken har der været en del polemik om Antichrist. Om hvad den egentlig skal fortælle. En Jette Hansen har frådende ønsket at kastrere von Trier med en sløv køkkenkniv eller hvad det nu var, hun havde lyst til. Jette synes, filmen udtrykker kvindehad – og det er jo forbudt nu om dage på herværende breddegrader.
Tøger Seidenfaden har åbenbart også været inde og se Antichrist – og mener modsat, at den slet ikke udtrykker had mod kvinder. Tværtimod! Som han udtrykker sig: ”Hvordan historien om en magtliderlig mand, der ender med at brænde sin kone som en heks, kan gøres til en kvindefjendsk 'perversion', er mig helt ubegribeligt.”
Kim Skotte, som var Politikens udsendte til Cannes-festivalen, hvor Antichrist ikke fik de forventede palmer, gav den efter længere overvejelse de maximale seks hjerter – og genanmeldte den så nogle uger senere. Formentlig på baggrund af den opblussende debat på tv og senere i Politikens kronik og videre til chefredaktøren. Som hr. Skotte udtrykte sig i anmeldelse nummer to efter at han ’sådan temmelig uventet oplevede at blive udråbt til patriarkatets forlængede arm’. Han fortsætter: ”Min kone fik mig nu hurtigt ned på jorden igen. Efter at have læst Jette Hansens kronik erklærede hun, at det var mærkeligt i vore dage igen at læse sådan en tekst, hvor verden på den måde blev skarpt opdelt i mænd og kvinder. Som om det var den grundlæggende opdeling af verden.” Mente altså Kim Skottes hustru.
Jamen Verden er da blandt andet opdelt i mænd og kvinder. Lige som den er opdelt i en vestlig verden og en ikke-vestlig verden. Efter rigtig mange års samliv med diverse kvinder er det faktisk først i en sen alder, at det for alvor er gået op for mig, hvor stor forskel der egentlig er mellem de to køn. Nu kan jeg godt forstå, hvorfor man blot kalder kønsorganernes uensartede udforming, som ’den lille forskel’. Den store forskel er den som Lars von Trier viser i sin film Antichrist.
I en scene i filmen, hvor manden atter tager konen i terapi, opfordrer han til en leg, hvor hun skal agere natur. Fejlagtigt tror hun, at det drejer sig om den natur ude i den friske luft med dens gevækster og myldrende liv af stort og småt. Nej, manden mener den natur, der befinder sig inden i en kvinde – kvindenatur, som ifølge instruktøren gør kvinden til en del af naturen. Hun kan fx fremkalde haglbyger, hvis hun raser højt nok. I en anden scene beder manden sin kone om at lægge sig i græsset og blive ét med naturen. Det gør hun så. Og bliver så meget natur, at hun også påtager sig græsset grønne farve.
Så på den måde kan filmen også udlægges som at være kvindehadsk. Den sidste afgørende kamp mellem kønnene er skånelsesløs – ligesom de utallige dramaer på liv og død, der udspiller sig ud i naturen under den åbne himmel mellem planter og andet levende med og uden kønsorganer.
Under det blodige drama kommer skovens dyr forbi og hjælper den næsten dødende mand, så han kan overleve naturens blodsplattende overfald. Og da han haltende – støttende til en knortekæp fra naturen – slæber sig væk fra det brændende bål med den kvalte kvinde oven på – træder naturen atter til og tilbyder sine bær til den halvtihjelslåede mand.
I den sidste scene, hvor hundredevis af kvinder kommer myldrende i mod og forbi manden slår von Trier endnu engang fast, at kvinder er en del af den storslåede og skånelsesløse natur.
En skelsættende film fra en skelsættende instruktør. Det var anden gang, at Cannesfestivalens dommere ikke turde tildele et unik mesterværk en palme. Hvad var de bange for? Den kvindelige natur?