Hvad hvis nu folk ikke gider forbruge mere end højst nødvendigt? Skal de så piskes med flere reklamer og mere manipulation? Skal folk indgives flere åndelige skavanker, som kan repareres på et "frit marked", såsom en bovskudt identitet, der skal styrkes med mærkevarer og statussymboler?

Hvordan vil man egentlig holde den nuværende vækst-illusion kørende, hvis folk begynder at søge efter noget andet, og ikke går på markedet for at finde det? Hvad skal der ske med økonomien, hvis folk, Gud Mammon forbyde det, skulle søge sandheden og friheden i sig selv og ikke på et "frit" marked, der faktisk ikke er mere frit end at det tilhører de største spillere på samme.

Hvad er meningen med det hele? At skaffe flere penge til de rige? At skaffe mere arbejde til folk? Hvorfor SKAFFE arbejde? Hvorfor skabe problemer, folk skal arbejde med at løse?

Der er noget helt fantastisk Münschaussen-agtigt over verdensøkonomien. Hvis ikke det var fordi folk dør af sult og forgiftninger verden rundt, kunne det være en fantastisk komedie. Der er ikke én seriøs ekspert, der ikke er totalt til grin, fordi alle eksperter begraver næsen i deres eget speciale og alle ligner strudsene fra vandrehistorien om at stikke hovedet i busken.

Nu er det ikke en dårlig idé i sig selv, hvis man kan finde den rigtige busk. Men da jeg i 1970'erne hørte, at Piet Hein var med i et tværfagligt panel, der skulle løse verdens store problemer ved at samarbejde på tværs af videnskaberne, med Piet Hein som polyhistor, troede jeg at der ville ske noget. Nu tror jeg bare på at punke alle strudsene.

Økonomen tier  om miljøet. Hver gang han skal tale vækstfilosofien op med de daglige mantraer og paroler, gemmer han konsekvenserne af denne vækst helt væk. De er underordnede, de er sagen uvedkommende. Alt drejer sig om at sikre at verdensøkonomien fortsætter, og det vil sige at væksten stiger.

Alle siger det. Alle, der bliver hørt om samfundsøkonomi. Og journalisterne lader dem sige det, for vi taler jo ikke om konsekvenserne for miljøet, eller hvad trædemøllen gør ved de stakler der tramper rundt i den. Det er jo bare som det nu engang er, og det kan vi ikke ændre, fordi vi skal være dumme svin for at klare konkurrencen med hinanden.

Den rungende tavshed om væksten som kejserens nye klæder er til at brække sig over. Det er som at befinde sig i et muslimsk eller katolsk land, hvor ingen må tale om kondomer.

Og så er det så banalt. Bag alle de fine nye ord og vendinger og newspeak er det stadig folket imod magten. For nogle er magten noget indvendigt. For andre er den udenfor dem selv.

De der har magten må kæmpe en indre kamp for at magten ikke skal vinde over dem. Og hvordan er det så lige det ser ud til at fungere for dem? Lidt bedre end før reformationen....