Man siger at ældres modstand mod computere skyldes deres ringe kendskab til informations-teknologi (IT). Der er imidlertid en anden mulighed, nemlig at det kan skyldes deres store kendskab til livet.

Nu er jeg selv 55 år gammel, og har opdaget mange af mine rigtig store bommerter. En af de største fejl jeg har begået, er at satse for meget på teknologiske løsninger. Det har selvfølgelig været udmærket og praktisk, under omstændighederne. Men jeg har jo så netop heller ikke gjort noget ved omstændighederne.

Tag for eksempel min anskaffelse af en fire-spors båndoptager engang i firserne. Jeg kan nu se, at jeg søgte at undgå at lære at spille, og at undgå andre musikere og de problemer der er med at finde nogle der er gode nok, og med at forklare dem hvad de skal spille (det handler om tålmodighed). Jeg havde altså problemer med lederrollen, og det kunne jeg også have arbejdet med. Musik går ikke i stykker af dirigenter, komponister eller folk der har visioner.

Det løste ikke problemet at anskaffe et hjemmestudie. Jeg skulle ikke have brugt tid og penge på at drømme om og siden anvende, disse teknologiske omveje. Jeg skulle have arbejdet med mine evner til at kommunikere, og ikke mindst spille (det handler om selvtillid). Så var alt det andet kommet af sig selv.

Ældre mennesker har nok en modstand imod IT, og de er ikke nær så hurtige til at sætte sig ind i den. Men nok heller ikke nær så interesserede. Der er faktisk en verden udenfor internettet. Og det er faktisk den virkelige verden, uanset hvor spændende og praktisk IT-verdenen er. Og så kan det være de har opdaget, at man ikke kommer hurtigere frem ved at skynde sig, men ved at gå i dybden - paradoksalt nok. Tiden har tvunget dem derned - i dybden.

Det der ligger på nettet er menneskers værk. Der var en verden før mennesket. Og vist er det dejligt legetøj man kan købe til for eksempel at lave musik. Men der er intet som den musik man kan lave uden strøm og batterier. Man skal bare kende værdien af frihed.

Jeg troede musik skulle være stor for at nå ud til folk. Jeg konstaterede med unplugged-bølgen, at facaden er ligegyldig. "Moden er så grim at de er nødt til at skifte den ud hvert år," sagde nogen engang. Jeg siger bare, at moden er latterlig næste år, og det synes jeg er latterligt - allerede nu.

Det er nu engang sådan at en god sang kan spilles med en guitar, uden at der mangler noget - hvis bare man kan spille og akkompagnementet er tilrettelagt rigtigt.

Det handler ikke om bandets størrelse, om storhed eller om smarte løsninger, som alle og enhver for øvrigt kan kopiere, hvad de da også lynhurtigt gør, når nogen opdager en ny lyd på en ny synthesizer. Det handler om at skabe noget originalt, lægge noget værdi af en slags i det, og så fremføre det optimalt med de til rådighed stående midler.

Sagen er lige præcis, at de til rådighed stående midler er en slags konkurrence på dyr teknologi, som kun den der har råd til denne kan vinde. Mens musik som sådan er en skabelse af nye rum og nye udtryk, nye vinkler og nyt lys på gamle og nye følelser og tanker.

Så et godt råd til unge musikere er: Lær at gøre noget, i stedet for at købe ting der kan gøre noget. Med andre ord: teknologi er et konkurrenceparameter, og al teknologi går af mode. Færdigheder som evnen til at spille med finesse og indlevelse går aldrig af mode, man kan jo bare spille noget moderne med de gamle færdigheder.

Og det samme gælder ret mange andre sider af livet. Det du gør selv, gør dig stærk, når ikke det slider dig for hårdt naturligvis. Mens det du overlader til maskiner går af mode, når der kommer andre maskiner - og du spilder tid og penge og bliver svækket i processen. Gambling makes you short sighted...

En landmand kan have gavn af en landbrugsmaskine, indtil markedet forlanger noget maskinen ikke kan bruges til. Han skal derfor nøjes med de maskiner der svarer til en simpel guitar, maskiner der kan det grundliggende. De specielle maskiner bør han leje, eller gå sammen med andre landmænd om at anskaffe - akkurat som en musiker kan leje et studie - eller melde sig ind i en forening af landmænd og bruge f. eks. 'dele-fræser'.

Alle mænd har mindst to boremaskiner liggende et sted. I gamle dage kunne en boremaskine bruges til 100 ting, ved hjælp af forsatser. Intet af det var særlig godt, men godt nok til at man kunne have den liggende uden at bruge den mere end tre gange. Her kunne det svare sig at dele. I vore dage har alle mænd også en slibemaskine, en el-sav osv. osv.

Men jeg ville jo hellere være lige så god med en økse, som bonderøven. Han har en boremaskine, og næsten hele resten gør han i hånden. Som han siger: for at gøre det mere enkelt. At se ham skabe et skab med håndhøvle eller en rangle med en økse, er som at høre Janis Joplin synge Mercedes Benz. Uden band. Det er en sang der har vinger.

Min pointe er, at det kunne tænkes at ældre mennesker ikke ønsker, at yngre generationer skal gå glip af det bedste. Når jeg ser et kærlighedsbrev fra for 200 år siden, får jeg mistanke om at de elskede mere. De skrev i hvert fald seriøst bedre om kærligheden. At de så slet ikke havde ord for seksualiteten er lidt en anden snak, omend der kan spores tegn på omvendt proportionalitet, idet undertrykkelsen af seksualiteten får drømmene til at vokse i hovedet, på godt og ondt vel sagtens.

Det jeg mener er, at modstanden mod IT kan skyldes noget lignende det, der ligger bag beskyttelsen af naturen: Der er en verden udenfor internettet, og der er oplevelser man ikke kan få gennem en computer.

Se hvordan amerikanerne ligefrem er bange for at cykle, og paranoide eller dybt skuffede hvis de skal gå. Se hvordan yngre generationer bliver forvænte og tager teknologien for givet. Det er sundt at bo på landet - men skide værd med det, det er nemmere i byen.

Det er for alvor der dovenskaben viser sig. Ikke på arbejdsmarkedet, hvor folk hænger fast med det yderste af neglene for at bevare en i virkeligheden illusorisk identitet. Men på områder hvor der findes tekniske løsninger. Det er teknologien der gør os dovne, ikke overførselsindkomsterne.

Jeg siger ikke at vi skal undlade at bruge de nemme løsninger og de teknologiske fix. Vi skal bare tænke dybere over tingene, som jeg burde have gjort da jeg som tyveårig drømte om succes, og derfor egentlig købte alt andet end en ordentlig guitar.

Tænk over, om det bliver bedre med de nemme løsninger eller ej. Somme tider er det ok, men somme tider er de nemme løsninger slet ikke løsninger. Somme tider er det som at købe et par sko, der går i stykker ved første højresving.

Jeg vil runde af med en ny sangtekst jeg lige har skrevet om at være ved at forsvinde ind i IT-verdenen. Den vil jeg nok lave en lille vise ud af. Skulle der komme en bassist forbi, kan han/hun jo lege med. Jeg agter at lære at fremføre den, så han/hun umuligt kan ødelægge den ;o)

Lost Online

My spleen is a screen
it’s a movie scene
playing back on the repeat
The blues with the crews
and the daily no news
adding a taste of defeat

I must find another way
spend my life and day
some portal back to reality
I remember life before
I got online and shut the door
now even washing the dishes has a quality

I got lost online
I was trying to find
a way out of here
Now I’m right back where
I don’t seem to care
watching everything dissapear

It’s an online world
and I know I’d find a girl
if I just look long enough in the cloud
But what I really need
is some kind of lead
just to remember what it’s all about