Det gik som det gik med kommunalreformen: Den kostede så meget at der kom grus i maskineriet. Men vidste regeringen ikke det? Var der ingen advarsler? Eller er det med vilje, er det et af mange led i en overvejende strategi, der skal tvinge markedsøkonomi og selvforsikring igennem?

Med selvforsikring mener jeg det at man forsikrer sig selv, og at de der ikke har råd til forsikring, bliver anden eller tredie-rangs borgere.

Ikke at dette nævnes i nogens begrundelse, det er tvært imod en del af det fortrængningskompleks, som religionen har muliggjort i vore hjerner, og som holder forbrugs-forureningen kørende.

Vi fortrænger virkeligheden VED HJÆLP AF forbrugsgoder. Og alle tjener penge på dette, og alle er PENGENES GIDSLER - og pengene er først og fremmest den gæld, der gør at vi bor tilleje i verden. Fordi alt skal give et afkast til én eller anden investor, alt skal give renter til de rige, så de ikke mister deres opsparing, men tvært imod bliver stadig rigere. Det respekteres som en naturlov. Nogle har arvet jorden, og nu betaler vi leje og renter og minsandten også gebyrer...

Eftersom alle således er pengenes gidsler, har vi alle bekymringer, som vi længes efter at fortrænge med flere forbrugsgoder. Og eftersom vor kultur er så gennemsyret af den slags mistro (trods det glimrende samarbejde, vi også har bevist muligt, dog altid som om vi var verdensmestre - for at sikre markedsandele, igen samme selvopfyldende og selvforstærkende mistros-profeti) - er vi så langt fra hinanden at vi er ensomme maske-bærere med en moral, der er erstattet af stolthed - en kunstig rygrad!

Ja, stoltheden er i sandhed en kunstig rygrad. Den spejler sig i beundring og vokser i skam. Og stoltheden er fandeme højrefløjens kunstige rygrad.

Venstrefløjen har til gengæld et kosteskaft som rygrad. Se Disneys tegnefilm Fantasia - afsnittet der er tegnet over 'Troldmandens Lærling' af Paul Dukas.

Man skal ikke glemme, at sociopater kan manipulere rigtig dygtigt med virkeligheden. Men i dette lille eventyr er der slet ingen problemer, ud over dem vi laver selv. En sjov detalje, for resten.

Hvis troldmanden vil lære sin lærling noget, sætter han ham til et meningsløst arbejde: han kunne jo bare selv få sin åndssvage kost til at hente vand, ikke?

Så vi er oppe imod rigtig gamle dogmer og fornemmelser, som er dybt indlagt i vor fælles erindring. For eksempel den 'protestantiske arbejdsmoral', som er en standard-præmis for megen argumentation for markedsøkonomi...

AK JA, DE PRÆMISSER, DE PRÆMISSER... GODNAT, BØRN! FAR GÅR I SENG! HUSK AT KYSSE HAM I KONTONUMMERET! HVAD?!?

Se også Erik Liljenfryds indlæg om langtidssyge.