"Hvor var glorværdigheden ved at have indtaget Rom for disse omtumlede barbarer, der strømmede ind i Senatet, og fandt Fædrene siddende stille og uberørte af deres succes? Det er surt at have arbejdet hårdt og besteget vanskelige bakketoppe, og når alt er gjort, at finde menneskeheden ligeglade med din præstation. Derfor fordømmer fysikere det ikke fysiske; finansfolk har kun en overfladisk tolerance for dem, der kun ved lidt om aktier, litterære personer foragter ulærde, og folk med alle gøremål går sammen om at håne dem, der ingen gøremål har."

Således oversætter Google og jeg i fællig Robert Louis Stevensons "An Apology for Idlers" fra 1877. Læs det hele på krengelsk HER

Det er lige nu uoverskueligt for mig at oversætte det hele, men jeg syntes hans artikel er så underholdende og bevidsthedsudvidende, at jeg ville gøre opmærksom på den her. Jeg har tidligere i dette forum nævnt Karl Marx' svigersøn Paul Lafargues «Retten til dovenskab» (1907), som også er et frisk pust i den plumre atmosfære af foretagsomhed og virkelighedsflugt i skøn forening og ømt favntag.

Som bl.a. Bhagwan Shree Rajneesh sagde: "Don't just do something, sit there!" Der er for lidt omtanke, handlingens mænd sætter dagsordenen og omtankens kvinder er ude og shoppe...